Relations-stærk pædagogmedhjælper søges til Hedegårdenes Skole og SFO

deltid
Relations-stærk pædagogmedhjælper søges til Hedegårdenes Skole og SFO
  • Roskilde kommune
  • Københavnsvej 34, 4000 Roskilde
Hedegårdenes Skole søger relations-stærk pædagogmedhjælper med tiltrædelses snarest og senest 1. november

Vil du være med til at skabe det gode børneliv med plads til alle? Motiveres du af at se børn udvikle sig?
Er du klar til at blive en del af en mangfoldig skole og SFO, hvor der er et godt og tæt samarbejde med kolleger, forældre og ledelse?


Så er det dig vi søger til Hedegårdenes Skole og SFO i Roskilde.

Vi søger pr 1. november en pædagogmedhjælper til en kombinationsstilling på 30 timer om ugen, fordelt mellem 15 timers støttefunktion til en elev på vores 6. årgang og 15 timer i vores SFO.
Det er en fordel at have erfaring i arbejdet med børn og unge, men det er ikke et krav

Din opgave på 6 årgang vil være at understøtte en enkel elev, således at der skabes de bedste forudsætninger for læring og trivsel i klasserummet og i elevpauser i tæt samarbejde med klasseteamet.

Støttefunktionen på 6 årgang vil indeholde:

  • Understøtte læringsmiljøet i klasselokalet i forhold til læring og trivsel.
  • Understøtte muligheden for deltagelsesmuligheder i gruppearbejde, idræt, på ture ud af huset med mere.
  • Understøtte elev i elevpauserne i forhold til de sociale relationer.
I forhold til vores SFO forventer vi at du:

  • Brænder for fritidspædagogik og det fritidspædagogiske arbejde i en SFO
  • Er god til at skabe relationer til børn, kollegaer og forældre
  • Vil være med til at arbejde for børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskaberne
Om dig
Vi søger en pædagogmedhjælper der er god til;

  • at tage ansvar, initiativ og har et godt humør
  • at forberede og søsætte pædagogiske forløb og aktiviteter
  • at involvere sig i børnenes trivsel og udvikling
  • at være initiativrig og mødestabil med lyst til at være en del af en god arbejdsplads
  • at have et anerkendende børnesyn
Vi tilbyder dig
En skole og Sfo med fantastiske børn og engagerede forældre. Her er gode muligheder for at udvikle sig som professionel. Vi har tydelige pædagogiske pejlemærker, der skaber retning, og vi har dejlige, dygtige, sjove og samarbejdende kollegaer, der glæder sig til du kommer.

Du kan forvente
Du kan forvente et job, hvor du kan bruge de fælles rammer i arbejdet med at rykke mennesker i en forandring, en arbejdsplads, hvor vi spiller hinanden gode for sammen at lykkes med kerneopgaven, en arbejdsplads, hvor vi giver hinanden anerkendelse - som er med til at fremme arbejdsglæde og faglig stolthed, en åben og ærlig dialog- og feedbackkultur, hvor der er plads til faglig dialog, og hvor vi sammen skaber de bedste betingelser for læring og vidensdeling.

Arbejdstiden vil være mellem 06.30 og 17.00

Skoleprofil
Hedegårdenes Skole og SFO er en velfungerende folkeskole beliggende centralt i Roskilde. Skolen er en tosporet skole og har ca. 400 elever fordelt på klassetrin fra børnehaveklasse til 9. klasse. Vores børnegrundlag er mangfoldigt, med mange forskellige kulturer. Herudover har skolen en modtageklasserække samt en SFO, som er beliggende på skolen i indskolingshuset.

Skole og SFO er kendetegnet ved, at vi lægger vægt på stærke almene fællesskaber og fokus på almen dannelse i dagligdagen. Herudover prioriteres plads til bevægelse og arbejdet med trivsel på alle niveauer, både hos børn og voksne. Skole og SFO’ens arbejdsmiljø har en høj prioritet, og vi arbejder værdibaseret og lægger vægt på et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Ansøgning skal sendes via det aktive link i annoncen.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest d 8. september 2025, kl 12:00
Samtalerne afholdes d. 15. september 2025 fra kl 16:00
Tiltrædelse senest 1. november, men gerne før

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen som pædagogmedhjælper på Hedegårdenes Skole og SFO er en deltidsstilling på 30 timer.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst efter forhandling med den relevante faglige organisation.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, kan du kontakte Pædagogisk leder Anja L. Wittus på telefon: 4631 4225

Log ind