Relations-stærk pædagog søges til Skovlys børnehave

fuldtid
Relations-stærk pædagog søges til Skovlys børnehave
  • Roskilde kommune
  • Skovbrynet 2, 4040 Roskilde
Er du uddannet pædagog? Har du gode relationelle kompetencer, som afspejles i dit pædagogiske arbejde?
Er du optaget af, at skabe stærke børnefællesskaber? Er et godt arbejdsfællesskab vigtigt for dig?

I Skovly søger vi en ny kollega, der er interesseret i at skabe et godt børneliv og en god arbejdsplads sammen med alle os andre.
Vi søger en pædagog 33-37 timer om ugen, med start 1. august, eller snarrest derefter.

Hvem er Skovly
Børnehuset Skovly er en integreret institution med hhv. tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper og huser samlet set lige omkring 100 børn samt 23 ansatte udover den pædagogiske leder. Vores personalegruppe er sammensat af stor diversitet i både uddannelse og erfaring og rummer både medarbejdere som har været en del af Skovly siden start, samt forholdsvis nye ansatte.
Vi har netop gennemgået det omfattende pædagogiske tilsyn og vores indsatsområder vil de kommende år kredse om ”stærke fællesskaber i Skovly”. Dette både med fokus på børne- og arbejdsfællesskaber.
Det er en nødvendighed for os, at udfordre ”plejer” og være nysgerrige på vores egen, kollegers – og fælles praksis, for at sikre at vi hele tiden har rette kurs mod det bedste børneliv!
Netop derfor er det også vigtigt for os, at du som ny kollega er gavmild med dine perspektiver og at du bidrager til, at vi som arbejdsfællesskab spiller hinanden gode.
Vores forventninger til dig er, at du ser dig selv som aktiv deltager i børnenes hverdag og er nysgerrig på børnenes perspektiver, samt hvordan du kan gribe disse. Vi forventer at du er positiv, imødekommende, ansvarsfuld og mulighedsorienteret også på de dage som udfordrer os.
Derudover er det vigtigt for os, at du er en holdspiller, som har viljen til ”at løfte i flok” og tager ansvar for vores fælles pædagogiske praksis og arbejdsmiljø.

De grønne spirer
Børnehuset Skovly har en naturprofil og har af flere omgange fået bevilget de grønne spires flag. Det betyder i praksis at vi arbejder meget med naturen generelt og bæredygtighed. Dette kommer blandt andet til udtryk på vores udearealer, hvor vi har alt fra bærbuske, frugttræer og bambusskov. Derudover gør vi meget ud af at inddrage naturen i vores pædagogiske aktiviteter og temaer og vi sender løbende medarbejdere afsted på en-dagskurser om netop det pædagogiske arbejde med naturen.
Det er ikke et krav at du er har præference for natur og udeliv, men det forventes at du er nysgerrig og spiller sammen med os om at have naturen med i vores pædagogiske praksis.

Kontaktinformation og frister
Hvis du vil vide mere om stillingen eller besøge os, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Sara Jensen på 2047 3691.

Ansøgningsfristen er d. 30. Maj kl 23. og vi afholder samtaler den 10. og 12. juni
Ansøgningen sendes via søg-knappen i annoncen.

Der indhentes referencer samt straffeattest og børneattest inden ansættelse. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Roskilde Kommune
Roskilde Kommune er ambitiøs, når det gælder kommunens børn. Vi vil gerne være kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag.
I Roskilde Kommune arbejder vi med udgangspunkt i et fælles ledelsesgrundlag og en personalepolitik, hvor vi bl.a. vægter tillid, samspil og ordentlighed som grundlag for vores adfærd. Roskilde kommune har røgfri arbejdstid.
Du kan finde mere om Roskilde Kommune her: http://www.roskilde.dk og læse om vores Børne- og Ungepolitik her

Log ind