Har du erfaring i ledelse og brænder for økonomi og har du strategisk overblik og er du rummelig og er dine værdiord ordentlighed, ærlighed og høj faglighed, så er du måske vores kommen leder!
Vil du være med på vores rejse mod den gode udvikling i Natgruppen Er du stolt af det, som du kan? Har du lyst til at motivere dine medarbejdere og leder til også at være stolte af deres rehabiliterende arbejde? Og vil du være med i et spændende ledelsesteam?Så er du måske vores nye rehabiliteringsleder til det by dækkende Natområde i Odense Kommune - Natgruppen. Vi er et lederteam, bestående af en rehabiliteringsleder og tre assisterende rehabiliteringsledere, der varetager natorganisationen i Odense Kommune.
Om jobbetSom rehabiliteringsleder har du ansvaret for et stort økonomiområde og skal derfor også brænde for økonomi - med det følger fagligt ledelses- og personaleansvar for ca. 180 medarbejdere fordelt på mange faggrupper, samtidig har du personaleledelse af assisterende ledere
Du skal sammen med medarbejderne og de assisterende leder oversætte og omsætte forvaltningens og natområdets mål og retning til handling.
Din opgave bliver også at skabe motivation og vise retning gennem involvering og dialog med medarbejderne og lederne. Seneste trivselsmåling fra 2024 peger på sund trivsel blandt medarbejdere, men der er fortsat udviklingsområder at arbejde med.
Det kræver, at du tydeligt kan omsætte og oversætte de mål, som natområdet sætter, så vi sammen skabe fælles retning og forståelsen af opgaverne.
Du indgår i et lederteam, hvor omdrejningspunktet er sparring, erfaringsudveksling, ærlighed, udvikling og glæde og smil i arbejdet vægtes højt. Du indgår som alle andre chefer, ledere og medarbejdere i forskellige kompetenceudviklingstiltag og mødefora. Samtidig tilbyder vi et individuelt introduktionsprogram skræddersyet til dig.
Din arbejdsuge er 37 timer uden øvrige arbejdstid, man tilpasser dette så det passer ind i hverdagen opgaver.
Vi bestræber os på at være på kontoret 8.00 - 15.00 Du skal forvente, at du af og til skal besøge medarbejderne om natten, da vi ønsker en faglig og nærværende ledelse som møder sine medarbejdere. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og høj faglighed i Natgruppen.
Om dig- Du brænder for rehabilitering - herunder at lede både monofagligt og tværfagligt sammensatte medarbejdergrupper.
- Du har flair for eller kendskab og erfaring med økonomistyring, som skal holdes indenfor en økonomisk ramme, samtidig med vi udvikler den rehabiliterende tilgang. Vi forventer, at du
- Har en sundhedsfaglig uddannelse udviser et højt fagligt niveau.
- Du kommer med en gennemført / påbegyndt lederuddannelse – eller har lyst og mod på ledelse og på at begynde på en lederuddannelse indenfor rimelig tid.
- Du ser arbejdet med velfærdsteknologiske løsninger, som del af en mulighedskultur. Du trives med at bidrage til styring og videreudvikling af den udvikling, der fortsat skal til på natområdet og i det nære sundhedsvæsen.
- Skaber gode samarbejdsrelationer gennem anerkendende og god kommunikation - både internt og eksternt med de mange samarbejdspartnere.
- Du agerer naturlig personaleleder – ved natbesøg hos medarbejderne, ansættelser, afskedigelser, personalesamtaler, team- og personalemøder. Der forekommer en del driftsopgaver såsom vagtplanlægning.
- Indtræder som del af et fællesskab, hvor vi naturligt arbejder med social kapital og passer på værdien i denne.
- Du er strategisk tænkende
- Du har erfaring i at lede alle faggrupper indenfor sundhedsområdet.
Personligt- Du er en kreativ, tænkende person, der evner at omsætte dine idéer i hverdagen og få følgeskab af ledere og medarbejdere.
- Du er rolig, fleksibel og pragmatisk samtidig med, at du formår at skabe rum, rammer og struktur for medarbejderne og leder. Du har en anerkende tilgang.
- Du agerer konstruktivt i en travl og uforudsigelig hverdag, med mange bolde i luften, ved at arbejde vedholdende og i højt tempo, samt prioritere opgaverne - men husker også at trække stikket ud.
- Du er smilende og imødekommende - og har let til grin
- Du er robust
- Du kan arbejde med feedbackkulturen.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse ønskes pr. 1. maj 2025.
Vil du vide mere?Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Forløbschef Anette Birgit Larsen på 23 31 47 57
Det praktiskeAnsøgningsfrist er søndag den 16. marts 2025. Bemærk vi indkalder med kort varsel telefonisk
Vi forventer at afholde første samtalerunde tirsdag den 18. marts 2025 og eventuelt anden samtalerunde mandag den 24. marts 2025.
Kandidater, som inviteres til anden samtale, skal være indstillet på at udfylde en personprofiltest i perioden mellem de to samtaler. Du kan også blive bedt om at udarbejde en case ved anden samtalerunde samt præsentere referencer.