Regnskabsmedarbejder søges til spændende og alsidig stilling

deltid
Regnskabsmedarbejder søges til spændende og alsidig stilling
  • Slagelse Provstis fælles regnskabskontor

Stillingen er på 32 timer. Arbejdstiden er placeret fra mandag til fredag med mulighed for en ugentlig fridag.

 

Tiltrædelse hurtigst muligt.

 

Er du regnskabskyndig, struktureret og klar til at arbejde i et team med højt til loftet, godt humør og stor frihed under ansvar? Så er du måske vores nye regnskabsmedarbejder på Regnskabskontoret.

Regnskabskontoret understøtter og udfører opgaver inden for økonomi og regnskab for 13 menighedsråd i Slagelse Provsti. Arbejdet foregår i nært samarbejde med menighedsrådene, som har ansvaret for kirkekasserne. Som regnskabsmedarbejder får du ansvaret for fire menighedsråd.

 

Regnskabsmedarbejderen skal varetage følgende opgaver:

o   Bogføring af menighedsrådenes udgifter

o   Elektronisk bilagshåndtering

o   Betale fakturaer for menighedsrådene

o   Budgetlægning i samarbejde med menighedsrådene

o   Afstemninger af bank, løn etc.

o   Udarbejdelse af rapporter som fx kvartalsrapporter

o   Aflevering af årsregnskab samt udarbejdelse af materiale til revisor

o   Indberetning af løn samt oprettelse af nye medarbejdere

 

Vi forventer, at du:

o   Har erfaring med regnskab – gerne kirkeregnskab

o   Er god til at arbejde selvstændigt og struktureret og følger udfordringer til dørs

o   Er ansvarsbevidst, imødekommende og detaljeorienteret

o   Har gode samarbejdsevner og bidrage til et positivt arbejdsmiljø

o   Er fleksibel i forhold til arbejdstider, da der i perioder kan være aftenmøder

 

Vi tilbyder:

o   Et spændende job med en bred vifte af opgaver inden for regnskab

o   Mulighed for sparring med dygtige kollegaer

o   Samarbejde med engagerede menighedsråd

o   Arbejdssted i Slagelse by tæt på offentlig transport

 

Det formelle:

Regnskabskontoret er fysisk placeret Bredegade 7A 4200 Slagelse. Ansættelsesmyndighed er Slagelse Kirkegårde.

 

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

 

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

 

Ud over faglig sparring med kollegaerne deltager du også i en obligatorisk uddannelse for regnskabsførere i folkekirken.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 338.012,00 kr. –428.284,72 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 38.349,25 kr. OK24 tillæg på 3.366,35 kr. pr. år. OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Lønnen er oplyst i nutidskroner.

Indplacering på lønintervallet aftales ift. kvalifikationer og forhandles med Danmarks Kordegneforening.

 

Der er 3 måneders prøvetid.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder Mie Rasmussen på tlf. 5179 0766/mail: mr@slgregnskabskontor.dk.

 

Ansøgningen med relevante bilag sendes til daglig leder Mie Rasmussen på mail til 7316mir@km.dk

 

Ansøgningsfrist: 3. juni 2025

 

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

 

Der vil blive indhentet referencer inden en eventuel ansættelse.

Log ind