Er du en struktureret og engageret økonomiprofil, der trives med både daglige regnskabsopgaver og mere analytiske controlling-opgaver? Så har vi et meningsfuldt job til dig på Dansk Gigthospital i Sønderborg!
Hos os bliver du en vigtig del af et engageret Økonomi- og administrationsteam, der består af seks dedikerede medarbejdere. Vi lægger vægt på samarbejde, faglig sparring og løbende udvikling – både individuelt og som afdeling. I denne stilling vil du få en alsidig hverdag, hvor du er med til at sikre en stærk og stabil økonomisk ramme for hospitalets drift, udviklingsaktiviteter og forskning. Dine opgaver spænder fra at sikre korrekt bogføring og afstemning til at deltage i controlling og bidrage til datadrevet beslutningsstøtte.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med både interne og eksterne interessenter – blandt andet faggrupper på hospitalet, vores søstervirksomhed Sano, Gigtforeningens sekretariat samt samarbejdspartnere i det regionale sundhedsvæsen. Derfor er det vigtigt, at du trives i tværfaglige samarbejder og formår at bidrage med både faglighed, godt humør og en uformel tilgang i hverdagen.
Dansk Gigthospital ejes og drives af Gigtforeningen og fungerer blandt andet som den reumatologiske afdeling for Sygehus Sønderjylland. Vi har 28 sengepladser og gennemfører årligt omkring 750 indlæggelser – primært til rehabilitering – samt cirka 14.000 ambulante besøg.
Dit hovedansvar vil være, at der som din første prioritet er styr på de basale bogførings- og regnskabsopgaver, der skal sikre korrekt bogføring, afstemninger og udførelse af de daglige regnskabsrutiner i forbindelse med afregning af udlæg og godkendelse af udgifter m.m.
Dine primære opgaver - Daglig bogføring og afstemninger af bank og diverse balance konti, samt afregning af lønsumsafgift
- Fakturering af vores ydelser til Regioner m.fl., og kreditor-/debitorstyring
- Måneds-, kvartals- og årsafslutninger
- Assistere med controllingopgaver, herunder bidrage til analyser af afvigelser og nøgletal
- Bidrage til procesoptimering og effektivisering af økonomifunktionen, herunder med fokus på papirløse arbejdsgange
- Diverse ad hoc opgaver
Vi forestiller os, at du - Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund eller tilsvarende praktisk erfaring
- Er erfaren bruger af Microsoft Office pakken, særlig Excel, og har erfaring med Navision/Business Central, Document Capture og zExpense eller lignende systemer
- Har en naturlig nysgerrighed og lyst til at optimere, digitalisere og videreudvikle processer og forretningsgange
- Er nysgerrig på tal, har sans for detaljer og tænker fremad
- Trives godt i et miljø med forandring og udvikling
Vi tilbyder - En arbejdsplads med plads til idéer, hvor du kan være med til at sætte dit præg på opgaverne
- Gode muligheder for udvikling – både fagligt og personligt
- Fleksibilitet og en uformel kultur med højt til loftet
Yderligere oplysninger Tiltrædelse efter aftale, senest den 1. august eller snarest muligt.
Dansk Gigthospital er et moderne hospital beliggende i Sønderborg, hvor vi vægter høj trivsel, et godt arbejdsmiljø og et stærkt samarbejde på tværs af organisationen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Enhedsleder og Økonomiansvarlig Jan Bundgaard på telefon 7365 4010 eller via e-mail på jbundgaard@danskgigthospital.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer om ugen.
Ansøgningsfristen er den 1. juni 2025. Første samtalerunde afholdes i uge 23.
Anden runde samtaler afholdes i uge 24.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i en organisation, hvor du ikke blot er en del af driften, men også spiller en central rolle i at sikre, at vores økonomistyring understøtter både hospitalets daglige virke og dets strategiske mål.