Regnskabschef til vækstorienteret virksomhed i Helsinge

fuldtid
Regnskabschef til vækstorienteret virksomhed i Helsinge
  • NORDSJÆLLANDS ANDELS GROVVAREFORENING A M B A
  • Vestergade 14, 3200 Helsinge

Nordsjællands Andels Grovvareforening (NAG) er en moderne og lokalt forankret grovvarevirksomhed med hovedkontor i Helsinge. Her driver man både traditionel grovvarehandel og specialiserede aktivitetsområder, hvor kunderne spænder fra professionelle landmænd til private dyre- og haveejere.

NAG er kendt for kvalitet, faglighed og høj service, og virksomheden tilbyder et bredt sortiment af foder, landbrugsrelaterede produkter og tilknyttede butiksoplevelser i flere afdelinger på Nordsjælland. Som medarbejder bliver du en del af et engageret miljø kendetegnet ved samarbejde, jordnærhed og stolte traditioner kombineret med en tydelig vilje til udvikling.

Vi søger nu en erfaren og selvkørende regnskabschef, der vil spille en central rolle i at styrke og videreudvikle NAGs økonomifunktion. Du får det overordnede ansvar for virksomhedens regnskabsproces og en bred kontaktflade i organisationen, hvor du både vil arbejde hands-on og få betydelig strategisk indflydelse – blandt andet i forbindelse med implementering og videreudvikling af Dynamics 365 Finance & Operations (D365 FO).

Ledige jobs

Log ind