REGIONAL IT SØGER TESTKOORDINATORER TIL REGIONAL IT

fuldtid
REGIONAL IT SØGER TESTKOORDINATORER TIL REGIONAL IT
  • Regional IT, Kolding
  • Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Brænder du for og har du evnen til at lede opgaven med kvalitetssikring og test i komplekse it-projekter, hvor du er med til at levere solide it-løsninger, der sikrer høj effektivitet, patientsikkerhed og i sidste ende et velfungerende sundhedsvæsen?

Funktionsområdet Kvalitetssikring
Funktionsområdet Kvalitetssikring består af 20 engagerede medarbejdere. Vi er et velfungerende team, hvor sparring og erfaringsudveksling er en del af dagligdagen. Vi udvikler i fællesskab vores kompetencer inden for kvalitetssikring og test. Vi har en uformel tone – der arbejdes hårdt og professionelt, men humor er også en væsentlig del af vores hverdag.

Kvalitetssikring er en del af afdelingen Projekter og Kvalitet, som består af ca. 70 medarbejdere. I afdelingen sætter vi stor pris på sparring og videndeling, så vi hele tiden forbedrer os. Afdelingen har fokus på både faglig og personlig uddannelse, så du kan forvente at udvikle dig sammen med afdelingen.

Din rolle
Som testkoordinator får du medansvar for at udarbejde teststrategier, testplaner og lede testteams igennem afviklingen af planlagte tests, i samarbejde med testmanagere, kunder og projektledelse. En del af dine opgaver består i at sikre, at kvalitetssikring og test gennemføres som planlagt, både i forhold til tid, scope og estimat. Du skal desuden følge op, tilrette og rapportere på fremdriften til projektleder eller styregruppe.

Vores kerneopgave er at rådgive Region Syddanmarks projekter og forvaltning inden for test og kvalitetssikring, så regionens it-løsninger imødekommer forretningens forventninger på bedste vis.

Vi benytter ressourcer i form af sundhedsfagligt personale til afvikling af test, og du skal derfor have mod på at lede og guide et testteam samt gode samarbejds- og kommunikationsevner. Du gør en forskel i et projekt, arbejder og agerer åbent og professionelt i dine teams og finder det naturligt at give en hånd med, hvis det er det, der kræves for at nå i mål. Samtidig er du interesseret i de formelle testprocesser og kan derfor bidrage aktivt til at opbygge og vedligeholde regionens testmodel og tilhørende processer.

Din profil
Vi ser gerne, at du har følgende kvalifikationer:

  • Konkret og praktisk erfaring i rollen som tester eller testkoordinator
  • Interesse for testplanlægning (teststrategi/plan, estimering, metrikker, risikostyring, testdesign mv.)
  • Erfaring med tids- og ressourceallokering samt testopfølgning og rapportering
  • Erfaring med testværktøj (f.eks. Azure Devops Testplan, Focus Octane © eller TestRail)
  • Gerne uddannelse eller kurser inden for Test Management – f.eks. ISTQB certificerede kurser
  • Erfaring med test i agil kontekst.
Som person er du udadvendt og bliver motiveret af udfordringer. Du har en god situationsfornemmelse og formidler dine meninger og input konstruktivt. Din positive tilgang og din handlekraft gør, at du opleves som proaktiv og professionel, hvilket medvirker til at projekterne står stærkt med dig på holdet. Du skal have et solidt overblik og kunne koordinere, hvornår testindsatsen skal forekomme i de forskellige projekter.

Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig?
Region Syddanmark er med sine mere end 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser. Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet, administrative enheder samt regional udvikling.

Regional IT er den centrale IT-driftsorganisation i Region Syddanmark, og tæller i alt ca. 430 medarbejdere.

Vi tilbyder et varierende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug til gavn for borgerne og patienterne.
Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på at få både arbejds- og privatliv til at fungere. Som et element i dette tilbyder vi en hjemmearbejdsordning.

Vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver. Hos os får du rig mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet inden for fleksible rammer.

Arbejdsstedet er i Kolding, på Kolding sygehus, eller på vores kontor i Odense. Da vi arbejder på projekter i hele regionen, må der forventes rejseaktivitet.

Din ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 6. april 2025.

Vi forventer at afholde 1. samtale onsdag den 9.april og evt. 2. samtale vil finde sted onsdag den 16. april. Til første samtale vil du blive bedt om at forholde dig til en case, som udleveres på dagen. Du vil evt. blive bedt om at gennemføre en personlighedstests mellem de to samtaler.
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1.juni 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere information
Du kan finde yderligere information på Regionsyddanmark.dk, hvor du også kan læse om Regional IT som arbejdsplads eller besøg Regional IT på LinkedIn.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte konstitueret funktionschef Allan Kühnau på telefon 29 20 18 50.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Log ind