Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Stillingen er på 33-36 timer pr. uge, afhængig af hvad du ønsker, med ansættelse snarest muligt.
Vuggestuen Ugandavej er et ældre hus med masser af charme og en stor, skøn legeplads. I baghaven ligger Amager Fælled med sine mange muligheder for udfoldelse og udforskning af naturen, og på den anden side ligger Vestamager Centret med bl.a. bibliotek og idrætshal. Samtidig ligger vuggestuen tæt på offentlig transport, så byen er heller ikke langt væk.
I vuggestuen er der 34 børn i alderen ½-3 år fordelt på 3 stuer. Du vil, sammen med to kolleger (en pædagog og en medhjælper), være tilknyttet en stue med 11 børn.
I vuggestuen prioriterer vi synlig ledelse, og ledelsen er meget positiv over for at afprøve og deltage i nye initiativer, der har til formål at forbedre dagligdagen for børn og personale.
Medarbejdertrivsel prioriteres højt, hvilket blandt andet afspejles i medindflydelse, plads til mangfoldighed, normering og vikarbudget.
Vi er en vuggestue, hvor nærvær og anerkendelse er en vigtig del af hverdagen. Vi vægter et omsorgsfuldt miljø, hvor nære og trygge relationer ses som en forudsætning for det enkelte barns læring, udvikling og dannelse.
Vi har fokus på at inddrage børnene i det omfang, deres udvikling tillader det, og samarbejdet med forældrene prioriteres højt, både gennem hverdagslivet i institutionen og ved fælles sociale arrangementer.
Vi søger dig, der som person er rolig og omsorgsfuld, har et stort overblik og møder andre med en positiv og anerkendende tilgang. Du har også en høj faglighed og er oprigtig, tillidsfuld og ansvarlig.
Derudover søger vi dig, der:Det kan du forvente hos os
Du får nogle fantastiske kolleger, som glæder sig til at tage imod dig. De brænder for at give børnene den bedste hverdag og bidrager hver især til et godt arbejdsmiljø. Du vil mærke, at der her er højt til loftet, stor faglig opbakning og værdsættelse i de ressourcer, den enkelte byder ind med.
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Leder Malene Suhr på telefon 24 52 21 01. Du er også meget velkommen til at komme og besøge os.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.