RED Safehouse søger tilkaldevikarer for pædagogisk personale

deltid
RED Safehouse søger tilkaldevikarer for pædagogisk personale
  • RED Center mod æresrelaterede konflikter: Selvejende institution

RED Safehouse, som består af et safehouse og et krisecenter for unge (mellem 16-30 år) i æresrelaterede konflikter, søger vikarer, der kan dække ind for det pædagogiske personale, særligt under sygdom og anden akut opstået fravær. Dette gælder både dag-, aften-, nat-og weekendvagter. En del af vagterne er alenevagter, der er dog altid mulighed for telefonisk kontakt med en kollega på en af de øvrige afdelinger eller med en bagvagt, ved opstået tvivlsspørgsmål.

RED Safehouse er lokaliseret på en hemmelig adresse i Storkøbenhavn og er en del af RED Center, der råder over en rådgivningsenhed, samt flere krisecentre og safehouses.

Vi har behov for vikarer, der både er fleksible, evner at arbejde selvstændigt og har en pædagogisk eller socialfaglig indsigt/erfaring.

Beboerne på RED Safehouse er er unge mennesker, som har valgt at handle på deres situation, for at lægge afstand til et liv præget af æresmotiveret vold og kontrol. RED Safehouse tilbyder et sikkert og trygt sted at bo, hvor de får støtte til at arbejde med ønsker og mål for deres liv og fremtid. Og for en tid være en del af fællesskabet med de øvrige beboere på RED Safehouse. De kan være kriseramte og præget af eftervirkningerne af vold og kontrol.

Hvilken profil søger vi:

  • Du er minimum 25 år og har tidligere arbejdet i et pædagogisk eller socialfagligt arbejde, du er evt.  studerende indenfor området.
  • Du har interesse for eller kendskab til det voldsfaglige område og det æresrelaterede felt.
  • Du er fleksibel ift. at kunne tage akutte vagter og på alle tidspunkter af døgnet. Du kan tage vågne nattevagter.
  • Du er selvstændig, er god til at skabe kontakt og fastholde nødvendige rammer.
  • Du evner at arbejde med mennesker i krise og skiftende følelsesmæssige reaktioner.
  • Du har blik for samvær eller aktiviteter, der kan facilitere fællesskab.
  • Du har gode samarbejdsevner, et godt overblik og evner skriftelig dokumentation.
  • Du kan eller er villig til at lære at servicere en rådgivningshotline.
  • Du kan forpligte dig minimum et år frem i tiden.

Hvad tilbyder vi:

  • Oplæring i de forskellige vagttyper og arbejdsfelter.
  • Både akutte og mere langsigtede vagter.
  • 2 vikarmøder årligt.
  • Løn og vilkår efter de kommunale overenskomster.
  • Arbejde i et interessant og meningsfyldt felt, men kollegaer der er meget engageret i opgaven.
  • læs mere om målgruppen og organisationen på www.red-center.dk

Vi forventer at have ansættelsessamtaler fredag d. 3. okt mellem kl. 9-13. Har du ikke hørt fra os inden da, er du desværre ikke kommet i betragtning.

 

Log ind