Vil du være med til at styrke REDs økonomiske overblik og sikre effektive processer? Er du detaljeorienteret, analytisk stærk og god til at skabe struktur? Og vil du arbejde i en organisation, der gør en reel forskel for unge, der er udsat for æresrelateret vold og kontrol? Så er stillingen som RED’s nye controller helt sikkert noget for dig!
Om RED Center mod æresrelaterede konflikter
Hos RED yder vi en specialiseret indsats bestående af voldsfaglig, socialfaglig, psykologisk og pædagogisk rådgivning og støtte til unge, der oplever æresrelateret vold og negativ social kontrol. Vi arbejder både forebyggende, foregribende og indgribende, og centret udgøres af vores fem afdelinger:
- RED Safehouse 1 og 2: To krisecentre for unge med særlige beskyttelsesbehov (et på Sjælland og et i Jylland)
- RED+: Et specialiseret krisecenter for minoritetsetniske LGBT+-personer (på Sjælland)
- RED Family Shelter: Et krisecenter for børnefamilier på flugt fra æresrelateret vold og kontrol (åbner i januar 2026 i Jylland)
- RED Rådgivning: Et ambulant og digitalt rådgivningscenter for unge i målgruppen og deres familier samt fagpersoner, der beskæftiger sig med det æresrelaterede område
Derudover har vi et sekretariat i Københavnsområdet bestående af to administrative medarbejdere, to analyse- og vidensmedarbejdere, to kommunikationsmedarbejdere, to IT-medarbejdere samt direktøren.
I alt er vi ca. 70 medarbejdere i de fem afdelinger inkl. sekretariatet. Du får fast plads i sekretariatet og refererer direkte til direktøren, men vil også have tæt samarbejde med den øvrige ledelse på de andre afdelinger.
Om stillingen
I rollen som controller har du til opgave at sikre økonomisk struktur og gennemsigtighed i samarbejde med ledelsen og bestyrelsen. Du vil spille en vigtig rolle i at håndtere alt fra fakturering, afstemninger og løn til rapportering, budgetopfølgning og årsafslutning. Med et stærkt fokus på effektivitet og præcision, skal du bidrage til at optimere processer og skabe værdifulde analyser og forecasts.
Der er tale om en fast 30-32-timers stilling med mulighed for flere timer på sigt.
Dine vigtigste opgaver vil inkludere:
- Månedsrapportering, periodiseringer og afstemninger i de forskellige afdelinger.
- Budgetopfølgning med afdelingslederne i organisationen.
- Budgetopfølgning, udarbejdelse af forecasts og cash flow.
- Vedligeholdelse af stamdata og takstfinansiering.
- Udarbejdelse af materiale til revisionen.
- Koordinering af årsafslutning og samarbejde med revisor og ekstern økonomimedarbejder
- Backup for bogholderiet ved ferie eller sygdom.
Om dig
Du har en stærk økonomisk baggrund, f.eks. som cand.merc.aud. eller som HA-uddannet, kombineret med mindst 5 års erfaring inden for økonomi og regnskab og måske en fortid i revisionsbranchen.
Du trives med at arbejde i detaljen, men har også blik for det strategiske overblik. Samtidig er du en dygtig formidler, der kan præsentere komplekse økonomiske data på en levende og forståelig måde.
Som person er du fleksibel, omstillingsparat og god til at samarbejde i et team, hvor opgaverne løses i fællesskab. Du forstår økonomiens sammenhænge og er vant til at arbejde i en projektstyret og/eller NGO-organisation, gerne med kendskab til takstfinansiering og projektregnskaber.
Derudover er det en fordel, hvis du har:
- Erfaring med e-conomic og avanceret brug af Excel.
- Flair for IT-systemer og procesoptimering.
- Erfaring med månedsrapportering, lønbehandling og databehandling.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning, CV og evt. andet relevant materiale til PA Mathilde Krogh Kristensen på matkri@red-center.dk.
Ansøgningsfrist den 16.10.2025. Der afholdes samtaler i uge 43, og tiltrædelse er den 1.12.2025.
Løn aftales efter gældende overenskomst - RED Center følger kommunale overenskomster.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Anita Johnson på telefon 50403985.
Vi glæder os til at høre fra dig!