Recovery-mentorer til Psykiatrisk Ambulatorium i Hillerød

fuldtid
Recovery-mentorer til Psykiatrisk Ambulatorium i Hillerød
  • Bornholms Hospital
  • Ullasvej 8
Har du personlig erfaring med psykisk sygdom og recovery? Og har du lyst til at bruge dine erfaringer, til at støtte andre mennesker i deres recovery proces og vejen mod at skabe en meningsfuld hverdag?

Vi søger flere engagerede recovery-mentorer, så hvis du føler dig parat til en deltidsstilling og er motiveret for at hjælpe andre i deres recovery proces – så vil vi meget gerne høre fra dig!

Din rolle og arbejdsopgaver
Du skal være med til at styrke den enkeltes recovery proces og bidrage til processen ved at tilbyde individuel støtte i hverdagen. I den forbindelse får du til opgave at:

  • ”Bygge bro” mellem behandlingssted, lokalsamfundet og det enkelte menneske
  • Støtte og motivere patienter ved f.eks. at stå til rådighed for spontane samtaler
  • Bruge og dele relevante erfaringer fra eget sygdoms- og recovery-forløb
  • Stå for at planlægge og deltage i gruppebehandling
  • Planlægge, facilitere og deltage i samtaler med patienter og pårørende med fokus på håb og muligheder for fremtiden
  • Aktivt deltage i det tværfagligt arbejde i dit team ved f.eks. ved teammøder og konferencer
Du vil komme til at arbejde i et tværfagligt miljø sammen med bl.a. læger, sygeplejersker, ergoterapeut, psykologer, sekretærer, recovery-mentor og socialrådgiver.

Vores arbejde med FACT
Psykiatrisk ambulatorium i Hillerød består af 4 FACT-teams, som leverer fleksibel udgående og opsøgende behandling til ca. 800 patienter, der har behov for et tværfagligt behandlingstilbud.

Det ene af vores FACT-team behandler udelukkende patienter med bipolar sygdom.

Alle 4 teams arbejde også med dobbeltdiagnose behandling og substitutionsbehandling.

Vi tilbyder en række gruppebaserede forløb, herunder KAT (Kognitiv adfærds terapi) og DAT (Dialektisk adfærds terapi) grupper til mennesker med ikke psykotiske lidelser.

Målgruppen for behandlingen er ambulante patienter med lavt funktionsniveau, der har behov for specialiseret tværfaglig indsats. Det drejer sig hovedsageligt om patienter med diagnoser inden for psykose-spektret, affektive lidelser samt personlighedsforstyrrelser.

Lidt om os som team
Vi er en tværfaglig personalegruppe på 40 medarbejdere. Vores hverdag er præget af samarbejde, dynamik og arbejdsglæde. Der er i afsnittet en afslappet og uformel omgangstone i det daglige

Vi tilbyder
Du skal ikke kunne det hele med det samme, og der vil være løbende forventningsafstemning mellem dig og din nærmeste leder. Du vil få et grundigt introduktionsforløb samt en mentor, som er en kollega, du kan henvende dig til for individuel sparring.

Du bliver en del af et lokalt netværk for recovery-mentorer, hvor der vil være mulighed for udveksling af erfaringer, på tværs i organisationen.

Som recovery mentor i Region Hovedstadens Psykiatri er det obligatorisk at have Peer-uddannelsen. Har du den ikke ved ansættelse vil du blive tilmeldt den. På Peer-uddannelsen bliver du undervist i grundlæggende recovery-teori og får redskaber, som ruster dig, til de udfordringer du kan møde i rollen som recovery-mentor.

Derudover er der løbende kompetenceudvikling gennem lokale netværk samt månedlige møder for alle recovery-mentorer i regionen. Hvis du allerede har erfaring og peer-uddannelse, vil dette være en fordel.

Hvem er du?
Der er ingen krav om specifikke faglige kvalifikationer men om relevante personlige kompetencer og modenhed. Du har egne erfaringer med psykisk sygdom. Du har eller har haft en psykiatrisk diagnose, og du har været tilknyttet hospitalspsykiatrien gerne både i døgn- og ambulant behandling.

Desuden har du egne erfaringer med og viden om psykiske vanskeligheder, rehabilitering og det at ”komme sig” efter en psykisk sygdom.

Du har været i gang med din recovery proces på en måde, hvor du kan både inddrage og lægge distance til egne levede erfaringer, og du formår at vurdere i hvilke situationer, inddragelse af egne erfaringer kan være til gavn for andre.

Vi forventer at du:

  • har en anerkendende tilgang til andre mennesker
  • evner at skabe og fastholde udviklende relationer
  • er ansvarlig og samvittighedsfuld
  • er engageret og innovativ
  • har gode samarbejdsevner, kan indgå i tværfagligt teamsamarbejde og byder ind med eget perspektiv
For at komme i betragtning til jobbet, skal du have kørekort, da en del af arbejdet foregår i patienternes hjem.

Løn og vilkår
Stillingerne er på 20 timer om ugen, og er til besættelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for Omsorgsmedhjælpere indgået mellem FOA - Fag og Arbejde og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller teamet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Gitte Løwenstein på 40 23 05 88, birgitte.loewenstein@regionh.dk, eller overlæge Nils Lauge på 38 64 31 37, nils.lauge.stentoft-hansen@regionh.dk.

Søg stillingen
Send din ansøgning og CV via linket på siden senest den 5. november 2025.

Vi forventer at afholde samtaler den 13. november 2025, kl. 8.30-13.



Om centret
Psykiatrisk Center Nordsjælland er beliggende på 3 adresser i henholdsvis Hillerød, Frederikssund og Helsingør med snart 20 afsnit og specialiserede ambulante enheder.

Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland findes på www.psykiatri-regionh.dk

Læs og hør mere Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Log ind