Har du selv erfaring med psykisk sygdom og rusmiddelproblematik, som du kan reflektere over og anvende til at hjælpe andre i deres recovery? Vi søger en recovery-mentor til afsnit M21, som er langt nok i sin egen recovery-proces til at bruge sine erfaringer professionelt. Du vil støtte patienter i deres personlige recovery-proces ved at dele erfaringer, inspirere til håb og være en rollemodel, samtidig med at du kan reflektere over de vendepunkter og erfaringer, der har formet din egen vej mod bedring.
Hvem er vi? Afsnit M21 er en del af Afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans, specialiseret i dobbeltdiagnosebehandling – behandling af patienter med både psykisk lidelse og samtidig rusmiddelafhængighed.
Vi tilbyder frivillige døgnbehandlingsforløb, hvor patienterne typisk er indlagt i ca. 3 måneder. Behandlingen bygger på et systematiske patientforløb med udgangspunkt i en manualiserede kognitivadfærdsterapeutisk behandlingsstruktur.
Vi arbejder målrettet med kognitiv adfærdsterapi, motivationsarbejde og gruppeterapi, samtidig med at patientens egne mål og ønsker styrer behandlingen.
Afsnittet ligger i naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og Boserup Skov – et sted hvor både patienter og medarbejdere kan trække vejret dybt og finde ro.
"Jeg er stolt af at være en del af et afsnit, som er så fagligt engageret, og hvor der i fællesskab bliver taget ansvar for et godt arbejdsmiljø." – Amanda, oversygeplejerske
Hvad kommer du til at lave? Som recovery-mentor på Afsnit M21 vil du støtte patienter i deres personlige recovery-proces gennem individuelle samtaler og aktiviteter. Disse samtaler og aktiviteter rummer følgende elementer.
Indledende samtale med patienten:
- Afklare behovet for recovery-mentorens støtte under indlæggelsen og forventningsafstemme omfanget af indsatsen.
- Introducere, hvad recovery-mentoren kan tilbyde af aktiviteter og samtaler og tale med patienten om håb, muligheder og identitet.
- Evt. planlægge videre forløb og sikre, at patienten forstår recovery-mentorens rolle som frirum, støtte og rollemodel.
Recovery-orienterede samtaleforløb (for nogle patienter):
- Støtte patienten i personlige mål og ønsker for fremtiden.
- Afholde samtaler med udgangspunkt i patientens livshistorie, aktuelle ønsker og mål.
- Bruge egen recovery-fortælling og CHIME-modellen som forståelsesramme.
- Berøre gennemgående temaer som sammenhørighed, håb, identitet, meningsfuldhed og empowerment.
Afsluttende samtale:
- Evaluere gennemførte samtaler og interventioner.
- Understøtte planlægning af videre recovery-aktiviteter efter udskrivelse.
- Fokusere på, hvad patienten har lært under indlæggelsen, og hvordan de kan arbejde videre, inklusiv brobygning til netværk og aktiviteter efter udskrivelse.
Aktiviteter med patienterne:
- Kreative aktiviteter, walk and talk, livshistoriearbejde, følgeskab til væresteder samt inden- og udendørs aktiviteter.
- Patienterne oplever fællesskabsfølelse, støtte i deres personlige recovery-proces og viden om muligheder under og efter udskrivelse.
Hvem er du? Der er ingen krav om specifikke faglige kvalifikationer, men der vil være fokus på relevante personlige kompetencer og modenhed. Du har egne erfaringer med psykisk sygdom og rusmiddelproblematik. Du har eller har haft en psykiatrisk diagnose, og du har været tilknyttet hospitalspsykiatrien. Desuden har du egne erfaringer med og viden om psykiske vanskeligheder, rehabilitering og det ”at komme sig” efter en psykisk sygdom.
Du har været i gang med din recovery-proces på en måde, hvor du både kan inddrage og lægge distance til egne levede erfaringer, og du formår at vurdere i hvilke situationer, inddragelse af egne erfaringer kan være til gavn for andre.
Derudover ser du dig selv i følgende:
- Har en anerkendende og tillidsvækkende tilgang samt evne til at skabe og fastholde udviklende relationer.
- Kommunikerer tydeligt og respektfuldt, opfanger signaler og handler omsorgsfuldt.
- Er empatisk, tålmodig og fagligt nysgerrig.
Hvorfor vælge os? Du skal ikke kunne det hele med det samme! Du starter med en introduktionsperiode med deltagelse i afsnittets møder og aktiviteter. Herfra vil vi løbende have samtaler om trivsel og forventningsafstemning, primært med din nærmeste leder. Du får tilknyttet en mentor til individuel sparring og bliver en del af et lokalt netværk for recovery-mentorer med mulighed for supervision og erfaringsudveksling.
Peer-uddannelsen er obligatorisk i Region Hovedstadens Psykiatri – har du den ikke, vil du blive tilmeldt. Uddannelsen giver dig recovery-teoretisk viden og konkrete redskaber. Derudover tilbydes løbende kompetenceudvikling og månedlige netværksmøder.
Hvis du allerede har erfaring og peer-uddannelse, vil dette være en fordel.
Derudover tilbyder vi:
- fast daglig sparring, ugentlig supervision og undervisning.
- fagligt fællesskab med høj trivsel, støtte og plads til faglig fordybelse.
- smukke omgivelser med mulighed for aktiviteter i naturen.
- en pauseminister, der understøtter pauser og arbejdsmiljø.
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på 20-37 timer om ugen og er til besættelse 1. februar 2026 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til ”Protokollat vedr. medarbejdere der ansættes på baggrund af patient- og brugererfaring”, under overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Referencer vil blive indhentet efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig Hvis vi vil vide mere om stillingen eller om os, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Amanda Bjørnebo Hansen på 20589904 eller
amanda.bjoernebo.hansen.01@regionh.dk.
Du kan også læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på
Job i Psykiatrien.
Lyder stillingen som noget for dig, så send os din ansøgning via linket og upload CV og ansøgning.
Ansøgningsfrist: 3. december 2025.
Samtaler: Uge 50.