Receptionschef søges til Hotel Dalgas BWH - Brande

fuldtid
Receptionschef søges til Hotel Dalgas BWH - Brande

Hos Hotel Dalgas i Brande leder vi efter en receptionschef, der både kan tage ansvar, lede teamet og samtidig være en aktiv del af hverdagen.

Vi søger en, der kender branchen indefra – en, der har arbejdet nogle år som hotelreceptionist og forstår, hvordan man skaber gode gæsteoplevelser gennem nærvær, struktur og godt humør.

Dine opgaver

Du bliver ansvarlig for den daglige drift og ledelse af receptionen – og du får stor indflydelse på, hvordan hverdagen fungerer.
Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Daglig ledelse og motivering af receptionsteamet

  • Vagtplanlægning og personaleansvar

  • Tjek-ind og tjek-ud, besvarelser af mail og telefon, fakturering og reservationer

  • Tæt samarbejde med hotellets øvrige afdelinger

  • Løbende udvikling og optimering af arbejdsgange og service

Ved travlhed hjælper vi hinanden i også i øvrige afdelinger -  vi løfter i flok.

Hvem er du?

Du har nogle års erfaring fra hotelbranchen og har arbejdet som receptionist på et eller flere hoteller.
Du trives i et miljø, hvor dagene sjældent er ens, og hvor din struktur, dit overblik og din personlighed gør en forskel.

Vi forestiller os, at du:

  • Har gode IT-kompetencer og gerne erfaring med Best Western-systemer

  • Er vant til PMS-systemer (kendskab til Spectra er et plus)

  • Er serviceminded, smilende og løsningsorienteret

  • Taler og skriver dansk og engelsk- som minimum

  • Er fleksibel og klar til at indgå i vagtplanen – både på hverdage, aftener og weekender

Det vigtigste er, at du har energien, erfaringen og viljen til at tage ansvar.

Vi tilbyder

  • En nøgleposition på et hyggeligt, veldrevet hotel i hjertet af Brande

  • En arbejdsplads med høj faglighed, godt humør og en uformel tone

  • Mulighed for at sætte dit præg på driften og udviklingen af receptionen

  • Løn efter kvalifikationer samt personalegoder

  • En del af Best Western-familien og medlem af Horesta

Klar til at tage næste skridt?

Send din ansøgning og dit CV til job@hoteldalgas.dk
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Log ind