Receptionist til Kiropraktikken Holte – Deltid (22+ timer/uge)
Hos Kiropraktikken Holte søger vi en engageret receptionist til vores travle klinik med opstart snarest muligt. Stillingen er på 22+ timer om ugen, med mulighed for at dække ekstra vagter efter behov.
Arbejdstider:
Mandag og onsdag: 06:45 – 14:00
Tirsdag: 06:45 – 14:15
Fra d. 1. januar 2026 vil arbejdstiden også være fredag: 06:45 – 14:15.
Ved spidsbelastning eller sygdom/ferie hos kollegaer kan arbejdstiden i perioder udvides – eftermiddagsvagter går maksimalt til 17:15 - du kommer aldrig til at have en hel dag fra 6:45 til 17:15.
Løn: 160 kr/timen, uden pension.
Dine arbejdsopgaver:
Modtagelse af patienter med smil og venlighed
Afregning og kassehåndtering
Booking af nye tider i vores journalsystem
Telefonpasning og daglig kommunikation med patienter
Løbende bogføring (det er ikke et krav med erfaring, blot at du kan holde styr på tal)
Sikre ro og god stemning i venteværelset, selv i travle perioder
Vi søger dig, som:
Har et naturligt servicegen og evner at bevare overblikket, når der sker mange ting på én gang
Er struktureret og kan holde styr på dagens opgaver og patientflow
Er moden, imødekommende og har et varmt væsen, så patienter i alle aldre føler sig velkomne
Kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med vores team af 2 andre receptionister
Er fleksibel i forhold til ekstra vagter ved behov
Kan se dig selv i stillingen i mange år
Om Kiropraktikken Holte:
Klinikken ejes af kiropraktorerne Lasse Baundal (31) og Sander Shafer (34). Vi lægger vægt på et åbent og positivt arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor, spørgsmål og konstruktiv feedback. Udover Lasse og Sander er der ansat 2 andre kiropraktorer. Klinikken har også en massør tilknyttet. Du vil være det første ansigt, vores patienter møder, og derfor er det vigtigt, at du skaber en imødekommende og tryg oplevelse.
Praktisk info:
Send din ansøgning og CV til vores mail: hr@kiropraktikken.dk
Vi holder løbende samtaler og vender tilbage til alle henvendelser.
Bemærk: Vi kan desværre ikke ansætte personer med flexjob eller behov for supplerende dagpenge.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Mvh
Sander Shafer & Lasse Baundal
Kiropraktikken Holte