Receptionist med stærkt service-DNA til Siemens Gamesa i Brande

fuldtid
Receptionist med stærkt service-DNA til Siemens Gamesa i Brande
  • Compass Group Danmark A/S
  • Borupvej 16, 7330 Brande

Har du et naturligt talent for at skabe professionelle og imødekommende serviceoplevelser? Motiveres du af at tage imod danske og udenlandske gæster, leverandører og interne medarbejdere med et smil?

Så er du måske vores nye kollega!

Om din nye arbejdsplads
Du bliver en del af vores Compass Group ”One Team”, som også rummer serviceassistenter, kokke, cafémedarbejdere og rengøringsassistenter. Vi arbejder tæt sammen og ud fra ét fælles mål: at give kundens medarbejdere og gæster en serviceoplevelse i topklasse.

Derudover indgår du i et stærkt netværk af receptionister på andre Siemens Gamesa-lokationer i Jylland, hvor sparring og erfaringsudveksling er en naturlig del af hverdagen.

Du får en arbejdsplads med højt til loftet, hvor dine idéer bliver værdsat. Hverdagen er varieret, opgaverne skifter, og du er omgivet af engagerede kollegaer, der løfter i flok.

Dine opgaver

  • Modtage og registrere gæster
  • Oprette nye medarbejdere
  • Betjene switchboard og telefonomstilling
  • Håndtere post- og forsendelsesopgaver
  • Booke mødelokaler og forplejning
  • Bidrage til koordinering af interne teknikere og håndværkere

Derudover er der løbende ad hoc-opgaver, der får hverdagen til at spille.

Hvem leder vi efter?
Du møder hverdagen med et åbent og imødekommende smil og bidrager med god energi og samarbejdsvilje i dit arbejde. Vi lægger stor vægt på din personlighed og din positive tilgang til både mennesker og opgaver.

Som person trives du både med at være i front og med at fordybe dig i administrative opgaver.

Fagligt er det en fordel, hvis du har erfaring med administrative opgaver og Office 365. Du kommunikerer sikkert og professionelt – både skriftligt, telefonisk og i mødet med gæster og samarbejdspartnere. Du skal kunne begå dig på både dansk og engelsk i skrift og tale på højt niveau.

Du er en hold- og medspiller, der bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø, og du er naturligvis mødestabil.

Arbejdstid og ansættelse
Stillingen er på 37 timer om ugen indenfor åbningstiden:

  • Mandag til onsdag kl. 07.30-16.30
  • Torsdag kl. 07.30-16.00
  • Fredag kl. 07.30-14.00

Ansættelse sker efter funktionæroverenskomst og vi ønsker opstart snarest muligt eller efter aftale.

Er du vores nye kollega?
Kan du nikke genkendende til et stærkt service-gen, højt drive og stort engagement, så vil du passe rigtig godt ind hos os.

Send din ansøgning allerede i dag – vi inviterer til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Log ind