Som led i Odense kommunes leverandørstrategi om større brug af interne tilbud og i kombination med succes og effekt udvider vi vores eksisterende Rækkehustilbud. Vi driver aktuelt 2 Rækkehuse med hver 3 unge anbragt på eget værelse og pr. 1. juni 2025 udvider vi fra 2 til 3 huse. Du har derfor nu en unik mulighed for at blive en del af vores fagligt stærke team på 4 medarbejdere, som nu udvides med en til 5. Målet for teamet er at støtte de anbragte unge i at højne deres selvstændighed og botræning under deres anbringelse i et at Rækkehusene samt være gennemgående kontaktperson i deres udslusning til egen bolig med støtte.
Fuldtidsstillingen på 37 timer ugentligt er forankret på udførerområdet i Beskæftigelses- og socialforvaltningen under Kontaktperson og Bostøtte for Unge 4, som er én af fire kontaktpersons- og bostøtteafdelinger på indsatsområdet i Uddannelse 2 (KBU1-4) i Odense Kommune. KBU består af ca. 20 medarbejdere og 1 afdelingsleder. Uddannelse 2 består desuden af 4 myndighedsafdelinger. I Uddannelse 2 er vi en del af den kommunale ungeindsats og fælles for alle afdelinger i BSF er, at vi arbejder tæt og tværfagligt efter én plan, der skal sikre, at den unge kommer tættere på uddannelse og/eller beskæftigelse.
Alle sager opstartes ved, at vi i udførerenheden i KBU modtager en formålsbeskrivelse fra myndighed, som belyser de behov for støtte, som er fundet gennem deres børnefaglige undersøgelse eller afdækning jf. Barnets lov.
Om jobbetI Rækkehusene arbejder vi ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang til de unge. Vi er nysgerrige på deres livshistorier og på deres kompetencer, som vi ønsker at understøtte og videreudvikle, så de har bedre vilkår for at kunne opnå en selvstændig voksentilværelse. Vores målgruppe er bred og omfatter unge med forskellige psykosociale udfordringer, diagnoser mm. Fælles for de unge er, at de har oplevet svigt og nederlag igennem deres børne- og ungdomsliv. I Rækkehusfunktionen er der derfor både fokus på den mentale trivsel hos den unge samt på oparbejdelse af konkrete og nødvendige færdigheder, så udslusning til egen bolig kan blive en succes.
Rækkehusmedarbejderne arbejder ud fra et fast koncept ’Rækkehuspakken’, hvor temaer som madlavning, rengøring, økonomi, job/uddannelse, energiforvaltning, drømme mm. danner rammerne for kontakten og indsatsen. Vi har en husorden som desuden rammesætter arbejdet og kravene til de unge og vi har faste dage, hvor vi laver og spiser aftensmad med de unge. Vi prioriterer ligeledes løbende aktiviteter med de unge, fejrer højtider mv.
Som Rækkehusmedarbejder har man 2-3 faste hverdags eftermiddage/aftener i Rækkehusene samt arbejde hver 5. weekend (10-17 lørdag + søndag) i et fast rul. Udover de faste dage, er Rækkehusmedarbejderne selvtilrettelæggende mandag-fredag for i vides muligt omfang at kunne mødes med de unge der er anbragt i Rækkehusene, når de har tid. Ligeledes i forbindelse med kontakt til de tidligere beboere i Rækkehusene, som nu er udsluset i egen lejlighed. Udover den faste gang i de 3 Rækkehuse, vil man derfor være udekørende for at have kontakt med de unge i deres hjem, på uddannelsessteder, frivillige tilbud og lignende. 1:1 kontakten med de unge vil typisk være om eftermiddagen.
Som kontaktperson i Rækkehusene, har du ansvaret for at skabe retning ved at sætte klare mål og delmål i tråd med indsatsformålet for at synliggøre ønsket om fremdrift for den unge. I KBU har vi metodefrihed, men stiller krav om, at du bringer din faglighed i spil og synliggør dine valg af metoder i dine løbende notater og statusopfølgninger. Vi arbejder procesbaseret, effektstyret, mentaliserende og lægger stor vægt på ungeinddragelse og opgiver aldrig en ung!
Om dig- Du har en socialfaglig uddannelse som f.eks. pædagog, socialrådgiver, ergoterapeut eller tilsvarende
- Det er et stort plus såfremt du har erfaring fra døgninstitution/botilbud/bosted og deraf har kendskab og viden til at arbejde målrettet med unges selvstændiggørelse, ADL og lignende og er skarp omkring din rolle og metodevalg heri
- Der lægges vægt på både dine faglige kvalifikationer og dine samarbejdsevner
- Du har erfaring med målgruppen, herunder at være nysgerrig på andre mennesker og ønsker at forstå dem og deres livssituation
- Du har erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, og du skal kunne arbejde med at inddrage både det professionelle og private netværk omkring den unge. Derudover skal du kunne bygge bro til frivillige tilbud i Odense Kommune
- Du har erfaringer eller gjort dig tanker om at agere ”alene i marken”, kan handle selvstændigt og kan bevare overblikket i en travl hverdag med forskelligartede opgaver og svære ungeproblematikker
- Du er fleksibel og villig til at arbejde eftermiddage og aftener, som kræver høj grad af strukturelle færdigheder
- Du skal have gode kommunikative evner, såvel mundtligt som skriftligt
- Du kan bringe din faglighed i spil både skriftligt i den løbende journalisering og i mødet med de unge
- Du kan/vil cykle til dine aftaler, men har også et kørekort
Vi tilbyder- En unik stilling som kontaktperson tilknyttet Rækkehusene samt med individuelle sager i udslusning
- Tilknytning til den store afdeling KBU4 med ca. 20 medarbejdere samt rækkehusfunktion i et stærkt team med 4 andre medarbejdere fra KBU4
- En stabil afdeling med øje for hinandens trivsel
- En mangfoldig arbejdsplads sammensat af forskellige faggrupper
- Engagerede kollegaer med høj faglighed
- Et arbejdsmiljø, hvor trivsel og positiv kultur altid prioriteres højt gennem arbejde med social kapital og psykologisk tryghed
- 1:1 samtaler med nærmeste leder hver 4. uge
- Sagssparring hver uge i mindre teams
- Ekstern supervision
- En stor grad af frihed og fleksibilitet til selvstændigt at planlægge sin arbejdsdag
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på fuld tid, og ønskes besat pr. 1. juni 2025.
Vil du vide mere?Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at sende en SMS til afdelingsleder Christoffer Mørk på 20 13 24 45. Du vil blive ringet op, så snart det er muligt efter modtagelsen af din SMS.
Det praktiskeAnsøgningsfristen er tirsdag den 1. april 2025 og vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 8. april 2025.