Radiograf med Interventions interesse

fuldtid
Radiograf med Interventions interesse
  • Region Sjælland
  • Sygehusvej 6, 4000 Roskilde

Radiograf med interventions-interesse – er det dig, vi mangler?

Billeddiagnostisk Afdeling – Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Har du lyst til at blive en del af et trygt, engageret og virkelig rart arbejdsmiljø, hvor samarbejde, faglighed og god stemning går hånd i hånd?
Så læs endelig videre – vi søger nemlig en radiograf, som har lyst til et tæt samarbejde med os.

Vi leder efter dig, der er uddannet radiograf – gerne med erfaring eller nysgerrighed inden for intervention. Hos os vil du både blive en vigtig del af vores lille, specialiserede interventionsteam og samtidig indgå i den daglige drift i vores tre konventionelle røntgenrum og tre CT-scannere.

Stillingen er på 37 timer pr. uge, med skiftende vagter, og er ledig fra 1. marts 2026 eller efter aftale.

Om os

I Billeddiagnostisk Afdeling på SUH Roskilde er vi ca. 88 ansatte – heraf 50 radiografer og 3 social- og sundhedsassistenter. Vi er kendt for vores imødekommende atmosfære, stærke sammenhold og en hverdag, hvor både faglig sparring og humor fylder godt.

Her kommer du til at arbejde på en afdeling, der:

  • Ligger under 30 minutter fra København med offentlig transport
  • Er blot 200 meter fra Roskilde Station
  • Ligger 1,3 km fra nærmeste motorvejsfrakørsel

Med andre ord: nem at komme til, svær at forlade.

Udstyr & faciliteter

Vi arbejder i moderne rammer med:

  • 3 nye konventionelle undersøgelsesrum
  • 1 interventionsrum
  • 3 ultralydsrum
  • 3 CT-scannere
  • 4 MR-scannere

Du får altså adgang til udstyr, der matcher din faglighed – og giver plads til at udvikle den.

Undersøgelser & specialer

Vi tilbyder et bredt spektrum af undersøgelser inden for bl.a. neurologi, urologi, onkologi, kardiologi og karkirurgi.

I interventionsteamet bliver du en del af et trygt og tæt samarbejde mellem vores beskrivende interventionsradiograf, radiografer og læger. Vi arbejder primært med:

  • Nefrostomiskift
  • Pyelografier
  • Anlæggelse af JJ-kateter
  • Lumbalpunkturer
    … og meget mere.

Derudover har vi i samarbejde med neurologisk afdeling regionsfunktion på al trombolyse-behandling i Region Sjælland. Det betyder, at vi laver perfusions- og trombolyse-scanninger døgnet rundt. Sammen med kardiologerne udfører vi også CT-KAG.

Organisatorisk tilhørsforhold

Billeddiagnostisk Afdeling på SUH Roskilde er en del af det samlede billeddiagnostiske fællesskab i Region Sjælland, med fælles overordnet ledelse – men med stærke lokale ledelsesteams og identitet på de enkelte sygehuse.

Vi står over for en spændende udvikling, da afdelingen fremadrettet skal fusionere med SUH Køge. Den endelig plan er endnu ikke fastlagt, men du skal være indstillet på, at dine opgaver på sigt flytter med til Køge. Det giver dig mulighed for at være med på en rejse, hvor du kan præge fremtidens arbejdsgang og bidrage til et stærkt, samlet fællesskab.

Løn & ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansøgning

Hvis du allerede nu kan mærke, at du kunne trives hos os (det håber vi!), så send os din ansøgning senest den 14. januar 2026.
Vi afholder samtaler i uge 4.

Ansøg via linket nedenfor.

Kontakt

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Ledende Overradiograf
Nikolaj Wichmann
📞 22 27 13 80
📧 nwic@regionsjaelland.dk

Overradiograf
Maria Simonsen
📞 93 56 79 93
📧 marsi@regionsjaelland.dk

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind