Rådgiver med fokus på ældre- og handicapvenlige boliger
Stillingsbeskrivelse
Titel: Rådgiver med fokus på ældre- og handicapvenlige boliger
Afdeling: Senior- og Sundhedsrådgivningen, Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen
Ansættelsesform: Projektansættelse (1. marts 2026 – 28. februar 2028) – eller tiltrædelse snarest muligt.
Reference: Refererer til leder i Senior- og Sundhedsrådgivningen
Formål
Stillingen skal bidrage til at styrke borgernes adgang til den rette ældre- og handicapvenlige bolig, og sikre et tæt og effektivt samarbejde med boligforeningerne om boligens stand, vedligeholdelse og eventuelle mangler. Rådgiveren skal understøtte en mere proaktiv og smidig anvendelse af kommunens anvisningsret og styrke boligernes attraktivitet med henblik på at nedbringe tomgangshuslejen i kommunens ældre- og handicapvenlige boliger.
Primære arbejdsopgaver
Borgerrettet rådgivning
Rådgive borgere og pårørende om mulighederne for visitation og anvisning til ældre- og handicapvenlige boliger.
Sikre, at borgerne får en bolig, der matcher behov, funktionsevne, tryghed og hverdagsliv.
Gennemføre behovsafklaringer, forventningsafstemninger og støtte borgeren gennem beslutningsprocessen.
Udarbejde eller bidrage til informationsmateriale om boligtyper, processer og muligheder.
Følge op på borgerforløb for at sikre en tydelig og sammenhængende overgang til ny bolig.
Samarbejde med boligselskaber
Være kommunens kontaktperson over for boligforeningerne i sager om ældre- og handicapvenlige boliger.
Sikre, at fejl og mangler registreres, formidles og udbedres hurtigt, så boligerne bliver klar til udlejning.
Koordinere dialog om vedligeholdelsesstandard, klargøring og præsentation af boliger.
Samarbejde om udlejningsprocesser, fraflytningsforhold og kvalitetskontrol.
Formidle viden om drift og udlejningsstatus til forvaltningen.
Understøttende og analyserende opgaver
Bidrage til kortlægning af årsager til tomgang og udvikle forslag til forbedringer.
Dokumentere udlejningsforløb, indsatser og resultater.
Understøtte implementering af initiativer fra den fysiske udviklingsplan for seniorområdet.
Medvirke til at styrke kommunens informationsindsats om ældreboliger.
Kvalifikationer
Faglige kompetencer
Erfaring med borgervejledning, myndighedsarbejde, socialfaglig rådgivning eller boligadministration.
Kendskab til almene boliger og samarbejde med boligorganisationer.
Forståelse for målgrupperne på ældre- og handicapområdet.
Gode formidlingskompetencer både mundtligt og skriftligt.
Personlige kompetencer
Evne til at skabe tillid og gode relationer til borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
Struktur og overblik i opgaveløsningen.
Empatisk tilgang og evne til at håndtere komplekse forløb.
Løsningsorienteret og handlekraftig i dialogen med boligforeningerne.
Arbejdssted og organisering
Stillingen er på 37 timer pr. uge, og er organisatorisk forankret i Senior- og Sundhedsrådgivningen i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen.
Løn
Løn vurderes efter gældende overenskomst og principperne om ny løn samt kvalifikationer.
Selvværd og sammenhæng
Du kan her læse mere om, hvordan Kolding Kommunes vision og selvværd og sammenhæng går hånd i hånd: https://selvvaerdogsammenhaeng.dk/
Ansøgningsfristen er søndag den 11. januar 2026.
Første ansættelsessamtale gennemføres i uge 3 2026, og anden samtale gennemføres i uge 4 2026.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til Chefkonsulent Lars Siig Nielsen tlf. 21 17 26 55 (træffes den 22. og 23. december) eller Leder af Senior- og Sundhedsrådgivningen Mai-Britt Nielsen tlf. 21 82 72 18 træffes fra den 5. januar 2025.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Ansøgningsfrist
11-01-2026
Kategori
Handicap, psykiatri, social & sundhed
Hjemmeside
Kontakt
Mai-Britt Nielsen
Leder af Senior- og Sundhedsrådgivningen
Lars Siig Nielsen