Quality Manager til Kvalitetselement Karup ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

fuldtid
Quality Manager til Kvalitetselement Karup ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
  • Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Karup
  • Herningvej 30, 7470 Karup J
Vil du være med til at lede og udvikle Forsvarets flytekniske grunduddannelse samt Forsvarets typeuddannelser for helikopterkapaciteterne? Og har du lyst til at arbejde med kvalitetsstyring, så har Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste brug for dig.

Om os

Vedligeholdelsesafdeling luft består af ca. 650 medarbejdere samt op til IOO elever. Afdelingen består af Koordinationssektion LUFT, Kvalitetssektion, Forsvarets Flytekniske uddannelseseskadrille, Vedligeholdelsesområde Karup, Vedligeholdelsesområde Aalborg, samt en central stab i Brabrand. 147- organisationen består af en basis- og typeuddannelse, der er placeret på Flyvestation Karup. Den praktiske træning på basisuddannelsen gennemføres på flyvestation Aalborg, Flyvestation Karup og Flyvestation Skrydstrup.

Kvalitetssektionen har ansvaret for kvalitetssystemerne, der overvåger overensstemmelse med gældende standarder og procedurer i produktionen ved henholdsvis Vedligeholdelsesområde Karup og Vedligeholdelsesområde Aalborg og understøtter rapportering af afvigelser, herunder kvalitetsinspektioner på luftdygtighedskritisk vedligeholdelse og intern audit, hvor systemansvaret er placeret ved Vedligeholdelsesområde Karup og Vedligeholdelsesområde Aalborg.

Kvalitetssektionen består af et Kvalitetselement Aalborg og Kvalitetselement Karup, hvor den ledige stilling er. I Karup får du 5 kolleger, som er klar til at tage imod dig.

Vores mest værdifulde ressource er de ansatte, og den mangfoldighed de bidrager med til vores fælles arbejdsplads. Vi har brug for alle, der ønsker at bidrage konstruktivt og engageret til vores opgaveløsning. Ansatte i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste fremviser innovation og engagement ved at levere højtkvalitetsløsninger. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste arbejder for at skabe et arbejdsmiljø, der er præget af udvikling, trivsel og gensidig respekt

Du har mulighed for fleksible arbejdstider samt hjemmearbejdsdage efter nærmere aftale, din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt og din frokostpause er en del af arbejdstiden, så du også kan få privatlivet til at balancere.

Om stillingen

Du vil være den ansvarlige EASA FORM 4 godkendte postholder for Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes EASA PART 147 godkendte flytekniske grunduddannelse, samt DKMAR 147 Typeuddannelser på Forsvarets helikoptere samt træningsfly. Stillingen er en del af Kvalitetselement uddannelse består ud over QM 147 tillige af en Quality Manager Deputy. Kvalitetselement uddannelse er tillige en integreret del af den samlede kvalitetsafdeling i Vedligeholdelsesafdeling LUFT.

Du har ansvaret for, at dit ansvarsområde er i overensstemmelse med de gældende europæiske civile og danske militære luftdygtighedsstandarder samt Danish Military Airworthiness Requirements Luftdygtighedsstandarder.

Du sikrer dig gennem audits, at uddannelsernes teoretiske og praktiske del overholder standarderne og en del af dit arbejde er at gennemføre audit på praktikstederne. Du udarbejder auditrapporter samt årsberetninger til EASA 147 styregruppen. En del af dit ansvarsområde er at gennemføre audits på praktikstederne.

Du bliver en central del af drift og udvikling af Forsvarets flytekniske uddannelser der gennemføres ved Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrille. Du bliver en af de vigtigste funktioner i at omsætte observationer og afvigelser til ny praksis, så organisationen hele tiden udvikler sin produktion.

Stillingen vil være placeret på Flyvestation Karup. Der vil være mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste chef.

Om dig

Vi forestiller os at du har en uddannelsesmæssig baggrund som elektronik-fagtekniker. Har en flyteknisk grunduddannelsen med auditor erfaring.

Du har en konstruktiv og imødekommende personlighed. Du skal kunne lide at indgå i en dialog med dine kolleger i de to uddannelsesstrukturer. Du skal have en udviklet nysgerrighed på din omverden, og hvordan organisationens processer, procedurer og produkter hænger sammen.

Du har desuden en engageret tilgang til opgaverne og søger at identificere risici, inden de opstår og indvirker på organisationen.

Du arbejder selvstændigt og har gode analytiske kompetencer, som du bringer i anvendelse, når du planlægger dine auditprogrammer og omsætter dine datasæt til værdiskabende anbefalinger.

Det forventes, at du har et indgående kendskab til EASA PART 147 samt DKMAR 147 regimerne og har et generelt kendskab til EASA/ DKMAR 145, M og 21 samt ICAO. Desuden har du et indgående kendskab til kvalitetsledelses- styrings- og sikringssystemer og erfaring som lead auditor.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kaptajn Flemming Berg på telefon 23475843

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.

Ansøgningsfristen er den 21. september 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Log ind