Vil du være med til at vedligeholde, udvikle og koordinere kvaliteten for produktion af blodkomponenter, celler og væv samt analyser indenfor Klinisk Immunologi?
Vi søger en QA-medarbejder fra 1.12.2025 eller efter aftale. QA-medarbejderen skal indgå i afdelingens kvalitetsteam med ansvar for tværgående kvalitetsstyring og koordination af interne og eksterne audits samt have medansvar for afdelingens kvalitetsstyringssystem
Arbejdsopgaver
Kvalifikationer
Som person forventer vi en struktureret medarbejder, som er ansvarsbevidst og omhyggelig. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men også kunne være en fleksibel og loyal holdspiller, der er god til samarbejde og evner at opbygge relationer til mange faggrupper.
Du skal have lyst og vilje til kontinuerligt at udvikle egne kompetencer via interesse for nyeste faglige viden. Du skal trives i en hverdag som veksler mellem rutineopgaver og en strøm af udviklingsopgaver, som kræver vilje til at sætte sig ind i nye emner. Vi forventer, at du kan identificere områder med forbedringspotentiale og tænke innovativt i forhold til løsninger. Det er vigtigt at kunne bevare det gode humør, også i situationer med højt arbejdspres
Vi tilbyder:
Det primære arbejdssted er Næstved Sygehus indtil hovedafdelingen flytter til Køge i løbet af 2026. Desuden kan forventes et behov for enkelte arbejdsdage på øvrige lokalafdelinger på regionens sygehuse. Der gives i et vist omfang mulighed for at have hjemmearbejdsdage.
Stillingen er normeret til fuld tid (37 timer pr. uge). Den primære arbejdstid er 8-15.30 på hverdage. Stillingen er vagtfri.
Stillingen refererer til ledende overlæge for kvalitetsafdelingen.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst.
Samtaler forventes afholdt torsdag d. 30.oktober 2025 på Sjællands Universitetshospital, Køge.
Ansøgningsfrist 23. oktober 2025
Klinisk Immunologisk Afdelings organisering og profil
Vi er en organisation med ca. 150 ansatte. Vi er en fællesregional afdeling med hovedafdeling på Næstved Sygehus. Hovedafdelingen flyttes til Køge i 2026, når det nye universitetssygehus står klar. Vi betjener alle regionens sygehuse og har afsnit på sygehusene i Slagelse, Holbæk, Nykøbing Falster, Køge og Roskilde. På disse afsnit udføres donortapning og patientnære analyser. Der udføres også donortapning i vores mobile enhed. I Næstved udføres, udover donortapning og patientnære analyser, al komponentproduktion, virusanalyser og immunologiske udredninger. I Køge ligger vores erytrocytserologiske referencelaboratorium. I Roskilde udføres stamcellehøst, hvorefter forarbejdning og opbevaring finder sted i Næstved. Afdelingen deltager endvidere i behandling med avanceret celleterapi og fremstiller komponenter til fækal mikrobiom transplantation.
Afdelingen inspiceres af nationale kompetente myndigheder i forhold til blod-, vævs- og lægemiddelloven. Derudover er afdelingen akkrediteret af DANAK efter DS/ISO 15189 og inspiceres endvidere af plasmaaftager.
Vi er en uddannelsesaktiv afdeling med bioanalytiker-, speciale- og phd-studerende. Endvidere har afdelingen en del forskningsaktivitet, fortrinsvis indenfor Det Danske Bloddonorstudie blandt andet med fokus på autoimmune sygdomme, biomarkører for tidlig cancer og stamceller/ATMP.
I Næstved er vi ca. 50 ansatte. Medarbejdergruppen består af bioanalytikere, sygeplejersker, SSA'er, servicemedarbejdere, sekretærer, datamanagers, akademikere og læger.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her