Hvis du brænder for børn og unge og deres muligheder for at trives, udvikles og deltage i fællesskaber, så har vi et godt job til dig. Hvis du også brænder for at være med til at udvikle et praksisnært samarbejde mellem PPR og skole/dagtilbud, hvor et superviserende PPR er i fokus – så har vi et rigtig godt job til dig. Ligeledes kan du i tilgift medvirke til arbejdet omkring kommunens ”lettere behandling”, hvor du får mulighed for samtaleforløb og/eller gruppeforløb.
Vi har to faste psykologstillinger og et muligt vikariat til besættelse. Hvis du er pædagogisk konsulent/kandidat i pædagogisk psykologi hører vi også gerne fra dig, hvis du finder interesse i PPR arbejdsfeltet. Deltidsansættelse kan være en mulighed.
Arbejdet og organisationen
Du skal samarbejde med skoler og dagtilbud omkring praksisnær udvikling, konsultative sparringer, vurderinger af børn og unges støttebehov og supervision af de voksne rundt om børnene. Vi har et behandlingstilbud ud fra Stime, hvor der er en række spor til at hjælpe børn og unge i alderen 5-17 år i bedre trivsel. Da vi er ved at kigge på vores organisering, kan der være forskellige muligheder, herunder også specialområdet i både dagtilbud og skole.
Vi er organiseret under Center for Børn og Unge i Ung Mors, der indeholder PPR, Ungevejledningen, ungefacilitator, fraværsindsats, Ungdomsskolen og SSP. Vi er en sammensat tilbuds- og indsatsvifte til at forløse børn og unges potentiale i Morsø kommune, hvor vi på sigt skal udvikle synergieffekter i arbejdet.
Det tror vi på
Vi tror på en organisation og en arbejdsplads, hvor der er plads til at være et helt menneske, hvor der skal være en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Hvor der er høj fleksibilitet og et godt kollegialt fælleskab, og hvor ledelsen prioriterer et godt arbejdsmiljø samt relevant opkvalificering og efteruddannelse. Vi tror på udvikling i det enkelte menneske, og forventer du tør stille spørgsmål og tør at være i en kultur, der ikke er perfekt, men vi hjælper, støtter og giver hinanden feedback. Vi er en lærende organisation med fokus på moderne værdier i et arbejdsliv.
Vi tror på at børn og unge gerne vil lykkes, og vi skal være med til at facilitere gode deltagelsesmuligheder for dem samt være med til at kvalificere indsatsen omkring dem. Vi tror på at tværfaglige løsninger er nødvendige i arbejdet omkring komplekse problemstillinger.
Forventninger:
Vi tilbyder:
Andet:
Du har primær arbejdsplads på Spurvevej 2, 7900 Nykøbing Mors, med udkørende funktioner til andre adresser. Egen bil anbefales.
Løn efter overenskomst og aftale om Ny løn. Vi har en god lønsstruktur, hvis du er relativ ny i din faglighed med gode tillæg.
To faste stillinger på fuldtid + muligt vikariat. Deltid muligt. Opstart snarest muligt eller den 1. marts 2026.
Der indhentes børneattest forud for ansættelse.
Se mere på Mosaikken
Kontakt leder Jørgen Casparsen for yderligere information på 2372 8094 eller joca@morsoe.dk
Ansøgningsfrist:
Torsdag den 22. januar 2026. Samtaler forventes afholdt torsdag den 29. januar 2026.