Psykologer til Familiehuset i Ikast

fuldtid
Psykologer til Familiehuset i Ikast
  • Ikast-Brande Kommune
  • 7430 Ikast
Familiehuset i Ikast-Brande kommune søger psykologer til familiebehandling og udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser, psykologiske børneundersøgelser og tilknytningsundersøgelser.
 
Er du autoriseret med interesse og erfaring i undersøgelsesarbejde og familiebehandling, og vil du være med til at sikre de bedst mulige udviklingsbetingelser for udsatte børn og unge, og deres familier - så er du måske vores nye kollega i Familiehuset. 
 

De henviste børn og deres familier har meget forskellig baggrund for at komme hos os, men har alle det til fælles, at der er bekymring for børnenes trivsel og udvikling. Vi arbejder i tæt samarbejde med familien, hvor vi inddrager både det professionelle og det private netværk. Vores faglige afsæt bygger mentaliserings-baserede teorier og teorier om tilknytningens betydning for udvikling, og vores metodiske rammer i arbejdet med familien tager afsæt i systemisk og narrativ tilgang.

Undersøgelsesarbejdet giver rige muligheder for at gå i dybden med familiedynamikker i svære børnesager og indeholder mange psykologfaglige udfordringer. Det forudsætter anvendelse af en række specialiserede undersøgelsesmetoder, som du kan forvente at blive indført i, såfremt du ikke allerede behersker dem. 

Undersøgelsesarbejdet stiller store krav om en objektiv stillingtagen til det indhentede materiale og en evne til at varetage barnets interesser i et ofte stærkt følelsesladet krydsfelt. Det tilbyder på den måde rige muligheder for at udvikle din psykologfaglighed. Du vil blive en del af et team med andre psykologer, hvor I sammen planlægger undersøgelserne og giver hinanden sparring på hver jeres del af det skriftlige arbejde.

Ud over opgaver med undersøgelser vil der være familiebehandlingsopgaver. I behandlingsarbejdet arbejdes som udgangspunkt ud fra mål, som er udarbejdet i samarbejde med familien, og som vi tror på bedst kan skabe den ønskede forandring. 

 

Om dig: 

  • Du er uddannet cand.psych. aut.
  • Du brænder for at bidrage til et grundigt og ordentligt undersøgelsesarbejde
  • Du har erfaring med at udarbejde undersøgelser eller lyst til at få det
  • Du har erfaring med eller mod på at tilegne dig relevante metodikker
  • Du kan udvise respekt og upartiskhed overfor borgere, der befinder sig i en vanskelig situation.
  • Du kan forholde dig objektiv i et stærkt følelsesladet konfliktfelt.
  • Du kan bevare roen og overblikket under konfrontationer med pressede borgere og ved svære tilbagemeldinger
  • Du har stærke skriftlige formidlingsevner og bidrager til gensidig sparring og korrekturlæsning, der sikrer en høj kvalitet i det skriftlige arbejde
  • Du har interesse og erfaring med familiebehandling 
  • Du kan arbejde selvstændigt, i makkerskaber med kollegaer og tværfagligt
  • Du er fleksibel ift. arbejdstider- og opgaver
  • Du har kørekort og bil til rådighed

 

Vi tilbyder: 

  • Rigtig gode muligheder for at fordybe dig i undersøgelsesområdet og udvikle dine undersøgelseskompetencer
  • Du vil få efteruddannelse i form af relevante kurser og løbende specialistsupervision
  • Dygtige og engagerede kollegaer, der har lyst og vilje til at arbejde med udvikling af fag og metoder
  • En arbejdsplads præget af god energi og et højt fagligt niveau, hvor opgaveløsningen sker i et tværfagligt miljø
  • Gode muligheder for at arbejde hjemme med skrivearbejdet.
  • Fleksible arbejdstider
  • En spændende, udfordrende og afvekslende hverdag, hvor der trods travlhed er plads til grin mellem kolleger
  • Ekstern supervision
  • En arbejdsplads der har fokus på kompetenceudvikling 
  • En organisation med DNA’et ”Sammen gør vi en forskel” https://ikast-brande.dk/om-kommunen/ledelsesgrundlag-og-dna  

 

Løn og ansættelse:

Der er tale om fuldtidsstillinger, 37 timer ugentligt. 

Løn i henhold til overenskomst 

Forud for ansættelsen skal der foreligge en ren børne- og straffeattest.

 

Ansøgningsfrist:

Vi skal have din ansøgning søndag, den 6. april 2025, kl. 24.00.

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 14. april 2025.

Forventet ansættelse den 1. juni 2025

 

Få mere at vide:

Teamleder Lea Mellor, telefon 3076 4894, e-mail: leame@ikast-brande.dk 

Teamleder Jane Pedersen, telefon 20152907, e-mail: janpede@ikast-brande.dk

Afdelingsleder Rikke Halling Mørch, telefon 30460623, e-mail: rikhamo@ikast-brande.dk

Du kan orientere dig om vores kommune på https://ikast-brande.dk/

 

 

 

Log ind