Da Henri går på pension efter mange gode år i Assens Kommune, søger vi en ny dygtig psykolog til vores lille team af børn- og ungepsykologer, som varetager samtaleforløb efter henvisning fra rådgivere, jf. Barnets Lov, som udgangspunkt til målgruppen 6-18 år. Stillingen er selvtilrettelæggende og som udgangspunkt på 32 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september 2025. Evt. ønske om andet timetal vil forsøges imødekommet.
Hvem er vi PPR er en del af afdelingen PPR og Sundhedsfremme, som også omfatter Sundhedsplejen, Sundhedsfremme (sundhedskonsulenter), Børneterapeuter (fys/ergo) og Tandplejen. Vi hører under området Børn, Unge og Uddannelse i Assens Kommune.
Vi holder til på rådhuset i Assens, hvor vi sidder i åbent kontorlandskab. Personalet i PPR består ni psykologer samt deres teamleder, fem logopæder, tre specialpædagogiske vejledere, en specialpædagogisk konsulent, tre børn- og ungepsykologer, en sekretær, en administrativ assistent og en chef.
Om jobbet Du bliver en del af et stærkt PPR med fagligt dygtige kolleger, og hvor børn- og ungepsykologerne har faste møder og tæt samarbejde omkring opgaveløsninger. Du får stor selvstændighed og fleksibilitet i planlægningen af dine opgaver og din tid, og der er mulighed for at veksle mellem hjemmearbejdsdage og dage på kontoret.
Der er fokus på at udføre arbejdet med høj psykologfaglig kvalitet, og der er faglige udviklingsmuligheder med relevant efteruddannelse og supervision.
Der visiteres til psykologisk behandling gennem rådgivere, som henviser med sagsakter og børnefaglig undersøgelser. Herefter vurderes behandlingsintensiteten samt metode, og et forløb kan igangsættes med regelmæssig revurdering af processen. Behandlingstilgangen er eklektisk.
Målgruppen for samtaleforløbene er børn og unge med og uden diagnoser, som har været eller er udsat for høj belastningsgrad og traumatiske begivenheder. Behandlingen tager udgangspunkt i barnet/den unge, men forældre/plejeforældre inddrages i det omfang det er nødvendigt for processen
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a., at:
- Gennemføre behandlende og terapeutiske psykologsamtaler med børn, unge og deres forældre.
- Samarbejde tværfagligt med socialrådgivere, psykiatri, andre kommuner, organisationer m.fl.
- Stå til rådighed for vejledning og sparring for PPR-psykologerne, der betjener dagtilbud og skoler.
Hvem er du
- Du er uddannet psykolog – autoriseret og gerne med specialistuddannelse indenfor psykoterapi med børn.
- Du har erfaring i arbejdet med børn, unge og familier – gerne indenfor belastningsreaktioner
- Du er interesseret i og har gerne erfaring med legeterapi, sandplay o.lign.
- Du har en helhedsorienteret tilgang og evnen til at se barnet og familien i en større sammenhæng.
- Du har gode formidlingsevner og arbejder struktureret og selvstændigt
- Du kan tilrettelægge din arbejdskalender og trives med afvekslende arbejdsdage.
- Du sætter pris på diversitet i det kollegiale samt tæt og godt samarbejde i et fællesskab, hvor der er højt til loftet.
Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, før ansættelsen kan finde sted.
Vil du vide mere Har du brug for yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef Lone Boas på tlf. 51 17 21 33 eller psykolog Linda Levin på tlf. 20 52 58 37.
Der er ansøgningsfrist onsdag den 18. juni 2025, og der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag den 24. juni i Assens.
Er du nysgerrig på, hvad Assens Kommune er for en arbejdsplads, kan du følge os på de sociale medier via #vierassenskommune.
Vi glæder os til at møde dig!