Vil du være med til at styrke viden om selvskade på de voksenpsykiatriske centre - og vil du være med til at sikre, at alle patienter får behandling af samme høje kvalitet? Så kan du være vores psykolog i det nyetablerede Team for selvskade i voksenpsykiatrien! Nyetableret Team for selvskade Igennem satspuljen har Klinisk Akademisk Gruppe (KAG) Selvskade og Region Hovedstadens Psykiatri fået bevilliget midler til at etablere Team for selvskade, der skal dække de voksenpsykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri samt de somatiske akutmodtagelser i Region Hovedstaden. Teamet er forankret på Psykiatrisk Center Glostrup, Nordstjernevej.
Jobbet Som psykolog i Team for selvskade bliver du en central del af et tværfagligt team med 3-4 medarbejdere og en teamleder.
Teamet skal varetage undervisnings- og opkvalificeringsopgaver for at øge viden om selvskade, og om hvordan man bedst møder en selvskadende patient, blandt ansatte på de voksenpsykiatriske centre samt somatiske akutmodtagelser. Derudover skal teamet tilbyde specialiseret, målrettet behandling til selvskadende patienter med tilknytning til voksenpsykiatrien i enten ambulant- eller døgnregi.
Team for selvskade bliver en pendant til det eksisterende Team for selvskade i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Region Hovedstadens Psykiatri, men er den første af sin slags i voksenpsykiatrisk regi og bliver derfor en frontløber på den måde, at det skal udvikle indsatser og skabe resultater, der baner vejen for videre udbredelse af selvskadebehandling i resten af landet.
Din rolle Som psykolog er du med til at sikre det psykologfaglige perspektiv i teamet og sammen med dine tværfaglige kolleger sikre, at alle patienter får behandling af samme høje kvalitet og at det kliniske personale føler sig bedre klædt på til mødet med patienter med selvskadende adfærd.
Dine arbejdsopgaver vil være alsidige og under løbende udvikling, blandt andet skal du; - Sikre høj faglig kvalitet i patientbehandlingen og implementere tiltag i forhold til indsatser udviklet i teamet eller af KAG Selvskade.
- Have en særlig rolle i udviklingen af psykoterapeutiske interventioner, behandlingstiltag og supervision både internt i teamet og på tværs af de psykiatriske centre.
- Deltage i teamets generelle arbejde indenfor behandling, sparring, opkvalificering og forskning.
- Sikre implementering af indsatser og være sparringspartner overfor medarbejderne i klinisk praksis i både psykiatrien og somatikken.
- Udvikle innovative indsatser fra bunden både selvstændigt, sammen med teamet og sammen med mennesker med levet erfaring med selvskade.
Vi tilbyder - En unik mulighed for at blive del af et nyt udviklingsprojekt, hvor du kan sætte dit præg på indsatser i forhold til en stor, men ofte overset gruppe af patienter.
- Alsidige arbejdsopgaver som indebærer udvikling og implementering af indsatser både til patienter og til fagpersoner.
- Høj vægtning af faglig udvikling både igennem kurser, studieture, konferencer og supervision indenfor den budgetmæssige ramme.
- Tværfagligt samarbejde og rig mulighed for både tværfaglig sparring i teamet og monofaglig sparring blandt andet med psykologerne fra Team for selvskade i BUC og psykologgruppen på Psykiatrisk Center Glostrup.
- Tæt samarbejde med mennesker med levet erfaring i udviklingen og implementeringen af indsatser.
Dine kompetencer og erfaring - Uddannet cand.psych. med opnået eller snarlig opnået autorisation, gerne med relevant efteruddannelse
- Viden om eller erfaring med at arbejde med selvskadende patienter
- Gode formidlingsevner, gerne undervisningserfaring og en evne til at læse rummet i forhold til tempo og forandringsparathed
- Erfaring med behandling, psykoterapi og gerne supervision
- God it-forståelse, idet flere indsatser i projektet forventes at være webbaserede
- Interesse i faglig fordybelse, vidensopsamling og vidensdeling
- Stor selvstændighed, engagement og gode samarbejdsevner
- Interesse i at samarbejde med mennesker med levet erfaring, da indsatserne i videst muligt omfang udvikles i dette samarbejde
Løn og vilkår Stillingen er på 37 timer ugentlig, men ønskes andet er dialog herom muligt. Team for selvskade er som udgangspunkt til rådighed i dagstiden. Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2026.
Der er bevilliget projektmidler til og med december 2028 og der er således tale om en 3-årig projektansættelse. Stillingen kan på sigt give mulighed for videre ansættelse, afhængigt af behov og kvalifikationer
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Ansøgningsprocedure Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og evt. specialistbevis samt eventuelle bilag via linket d. 9 januar 2026. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Malene Eiberg Holm, på mail
malene.eiberg.holm@regionh.dk eller telefon 40 54 55 20
Vi forventer at holde samtaler løbende Bemærk! Invitation til samtale sker elektronisk.