Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Psykologfaglig profil til Fremskudt Behandling
Du er noget særligt. Du kan noget særligt.
Sådan er vi også.
Fremskudt Behandling er et nyt tiltag i Lejre Kommune. Det forankres i Familiehuset, og har samarbejdsflader mellem Familierådgivningen og skolerne i Lejre kommune.
Tilbuddet er et behandlingstilbud målrettet forældre, børn og unge, som på grund af sociale og psykiske problemer ikke kan opnå de samme muligheder for udfoldelse og udvikling som deres jævnaldrende. Flere og flere børn og unge opleves med et behov for specialpædagogisk støtte, specialiserede tilbud eller behandlingsorienterede indsatser. Fremskudt behandling bevilliges til de børn, der har komplekse udfordringer, og som har brug for støttende indsatser over store dele af dagen. Eksempler herpå kan være børn med:
Samtidig ved vi, at løsningen ikke er at fjerne børnene fra deres nuværende skoletilbud, men rykke tættere på i deres almene kontekst, hvis vi har ambitioner om langsigtet effekt. Vi vil derfor gerne styrke hele den almene sektor til at kunne tage vare på de børn, der kalder på en intensiv behandlingsorienteret indsats i samarbejde med en specialiseret indsats i skolen.
Vi vil derfor gerne støtte barnet eller den unge i den kontekst barnet befinder sig i, i et forsøg på at holde barnet tættest muligt på almen - det ved vi nemlig skaber bedre forudsætninger for barnet.
Vi forventer, at du er med til at forme det konkrete tilbud samt være villig til at lægge stenene mens vi træder dem.
Hvem er vi?
Vi kan lige så godt sige det, som det er: Vi er ikke helt almindelige.
Vi er ved at forandre os. Vi vil lave rammer, der passer til de børn og familier, der er i Lejre kommune. Vi gør os umage for at møde børn og forældre åbent og nysgerrigt. Og med den klare intention, at alle føler sig som en vigtig del af et fællesskab.
I disse år oplever vi et skift i behovet hos nogle børn og forældre. Derfor har vi også brug for at tage vores praksis op til revision - på en måde, der inddrager og respekterer det erfarne pædagogiske personale, der er vores faglige rygrad.
Det er vigtigt for os at fremme både fagligheden, holdånden og det tillidsfulde samarbejde, så vi sammen kan udvikle vores praksis til gavn for børnene og deres familier.
Læs mere om Familierådgivningen her:
Familierådgivningen | Lejre Kommune
Du får 3 nøgleopgaver:
Du bliver en del af et team på fire medarbejdere, der vil være forankret i Familiehuset, men som løser særlige opgaver i fremskudt behandling. Du prioriterer samspil og langtidsholdbare løsninger, og du går gerne de længder, det nogle gange kræver i arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier.
Derfor sætter vi også tid af til refleksion, kvalificering og restituering.
Er du den rette, får du en enestående mulighed for at være en del af det fundament, der gør en forskel for både børn, familier og pædagogisk personale.
Hvem er du?
Som person er du et stærkt, nærværende menneske, der både kan se behovet for forandringer, medvirke til at føre dem ud i livet og skabe tryghed i processen. Vi forventer, at du:
Løn og ansættelse
Ansættelse pr. 1. august 2025. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og aflønnes efter kvalifikationer. Stillingerne er på 37 timer ugentlig.
Du vil referere til teamlederen af Familiehuset.
Vi vil meget gerne besvare eventuelle spørgsmål. Du kan kontakte teamleder af Familiehuset Louise Lejbach på 21140387
Eller du kan komme til informationsaften, hvor vi vil fortælle mere om stillingen og fremskudt behandling, som vi ser det i Lejre kommune. Informationsaftenen finder sted d. 15. maj kl. 16.30-17.30 i Familiehuset på Ejby Strandvej 2B, 4070 Kirke Hyllinge.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest mandag den 19. maj 2025
Vi afholder samtaler fredag d. 23. maj 2025