Ønsker du at bruge dine psykologfaglige kompetencer til at udvikle tilbud til patienter med komplekse senfølger efter kræft i tæt samarbejde med læger, sygeplejersker og terapeuter? Vil du bruge din psykologfaglige ekspertise dér hvor den gør en helt konkret forskel for patienter og pårørende i livet med senfølger efter kræft?
Så er du måske vores nye kollega i Klinik for Senfølger efter Kræft på Sjællands Universitetshospital.
Citat fra specialistsygeplejerske i senfølgeklinikken
Vores ”boblemøder” adskiller sig fra personalemøderne ved, at vi ikke har nogen dagsorden. Her brainstormer vi på nye ideer, fx til undervisning, faglige indsatser, drøfter næste studiebesøg, fordeler opgaver etc.
Om os
I Klinik for Senfølger efter Kræft møder vi patienter, der lever med komplekse senfølger efter kræft. Vi udreder og behandler patienter med senfølger efter såvel hæmatologisk som onkologisk kræft. Mange af patienterne har flere samtidige fysiske, psykiske og sociale senfølger fx søvnproblemer, fatigue, kognitive vanskeligheder, frygt for tilbagefald, smerter, depression, og svært ved at fungere på arbejdsmarkedet.
Vi arbejder tværfagligt og tæt sammen med de øvrige regionale senfølgeklinikker i Danmark. Sparring, samarbejde og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen.
Aktuelt består klinikken af to læger, tre specialistsygeplejersker, og to sekretærer. I 2026-2027 udvider vi med psykolog, fysioterapeut og ergoterapeut og etablerer en rådgivnings- og videnscenterfunktion, som skal understøtte arbejdet med senfølger efter kræft i primærsektoren.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/uge. Vi er dog åbne for at ansætte to psykologer på et lavere timeantal, hvis du er den rette ansøger og har andre opgaver ved siden af.
Senfølgeklinikken er en del af Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde og flytter med afdelingen til Køge Sygehus i slutningen af 2027.
Din rolle
Som psykolog får du en central rolle i vores indsats for at hjælpe patienter og pårørende i mødet med senfølger, tab af identitet og eksistentielle udfordringer.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Vi søger dig, som
Vi tilbyder
Praktisk
Stillingen er med ønsket tiltrædelse 1. marts 2026 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist er den 2. januar 2026. Ansættelsessamtaler afholdes den 8. januar 2026.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte overlæge og leder af Klinik for Senfølger efter Kræft, Lena Saltbæk, lsal@regionsjaelland.dk eller tlf. 47 32 51 36
Onboarding på Sjællands Universitetshospital
På Sjællands Universitetshospital arbejder vi målrettet med rekruttering og fastholdelse. Alle skal føle sig ventede og velkomne og ingen skal efter få måneder konstatere, at jobbet ikke var, hvad jeg blev præsenteret for.
SUH er i kontinuerlig vækst og som universitetshospital har vi brug for dygtige og dedikerede medarbejdere. Det får vi blandt andet gennem en rekrutteringsproces, hvor vi gør os umage med at matche forventninger til kompetencer, kultur, resultater og allerede fra første dag skaber struktur på kompetenceudvikling og karriereforløb.
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her