Psykolog søges til PPR funktionen i Tværfagligt KompetenceCenter – 6 måneders vikariat, 20 timer ugentligt

deltid
Psykolog søges til PPR funktionen i Tværfagligt KompetenceCenter – 6 måneders vikariat, 20 timer ugentligt
  • Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
  • Søndergade 12, 4690 Haslev
Psykolog søges til PPR funktionen i Tværfagligt KompetenceCenter – 6 måneders vikariat, 20 timer ugentligt

Har du lyst til at være en del af et stærkt tværfagligt fællesskab og bidrage til udvikling og trivsel for børn og unge i Faxe Kommune? Vi søger en psykolog til et halvt års vikariat på 20 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt i PPR funktionen under Tværfagligt KompetenceCenter for perioden november 2025 til og med april 2026.

Om stillingen

Som psykolog hos os bliver du en del af Psykolog- og Konsulentteamet, hvor du sammen med engagerede kollegaer arbejder tæt sammen med dagtilbud og skoler. Vi lægger vægt på en samskabende tilgang, hvor vi ser børns trivsel og udvikling som et fælles ansvar.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Yde konsultativ vejledning til dagtilbud og skoler med henblik på, at fremme børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber
  • Omsætte undersøgelsesresultater og teoretisk viden til praksisnære indsatser
  • Indgå i tværfaglige samarbejder omkring børn, forældre og fagpersoner
  • Bidrage til udviklingen af inkluderende børnefællesskaber
Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af et team, der er gode til at skabe et godt arbejdsmiljø præget af respekt for hinanden og som tager ansvar for fælles opgaveløsning. Psykolog- og Konsulentteamet er et åbent team, som glæder sig til at lære nye kollegaer at kende. Et team, hvor du skal bidrage til et stærkt fagligt miljø, hvor der er plads til såvel nyuddannede som erfarne psykologer.

  • Et stærkt kollegialt miljø med 50 dygtige kollegaer – heraf 13 psykologer og 3 konsulenter i dit team
  • Intern supervision og gode muligheder for faglig sparring
  • Mentorordning og introduktionsprogram tilpasset dine kompetencer
  • En arbejdsplads med både høj faglighed, humor og uformel omgangstone
  • Mulighed for indflydelse på dine opgaver og tilpasning til din livssituation
Vi søger en psykolog, der

  • Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team
  • Kan prioritere og navigere i en hverdag med mange forskellige opgaver
  • Har erfaring med specialpædagogiske tilgange og metoder
  • Gerne har erfaring fra PPR (ikke et krav)
  • Er bevidst om egne styrker og kompetencer
Om Tværfagligt KompetenceCenter

Vi er i en spændende udviklingsproces, hvor vi arbejder tæt på praksis og prioriterer tidlig indsats. Vores tilgang er, at børn og unge ikke er problemet – de viser problemet. Sammen med dagtilbud, skoler, forældre og børn finder vi løsninger, der skaber de bedste rammer for trivsel, udvikling og læring.

Vi har kontor i Haslev tæt på offentlig transport.

Om Faxe Kommune

I Faxe Kommune er vi et stort fællesskab bestående af cirka 37.200 borgere og 2.550 medarbejdere.

Du bliver en del af en stor organisation, hvor rigtig mange faggrupper samarbejder om, at skabe de bedste tilbud, muligheder og resultater inden for både velfærdsområderne, erhverv, infrastruktur, uddannelse, frivillighed – og alt det, der hører med til "det hele liv". Vi samarbejder gerne på tværs af faggrænser indadtil og med borgerne og civilsamfundet udadtil.

Faxe Kommune er centralt placeret på Sjælland med gode motorvejsforbindelser mod syd og nord. Vi har desuden fire togstationer, der kan bringe dig hurtigt og smidigt mod Køge, Næstved, Roskilde og København.

Det tager ca. 45 minutter på motorvej fra fx Roskilde, København til Haslev. Samt ca. 50 minutter fra Nykøbing F.

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Ansøgningsfrist:

Ansøgning med relevante bilag modtages senest den 21. september.

Samtaler forventes afholdt den 26. september.

Børneattest indhentes inden ansættelse.

Ansættelse snarest muligt eller pr. 1. november 2025 og i henhold til gældende overenskomst.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”send ansøgning” under selve stillingsopslaget og derefter udfylde den formular, som kommer frem. Det er herinde du vedhæfter din ansøgning samt CV, eksamensbeviser mm.


Få mere information om Faxe Kommune på vores hjemmeside: www.faxekommune.dk




Log ind