Psykolog søges til barselsvikariat i Sundhedshuset Løsning

deltid
Psykolog søges til barselsvikariat i Sundhedshuset Løsning
  • Hedensted Kommune
  • 8723 Løsning

Brænder du for at arbejde med korte, forebyggende forløb i et stærkt tværfagligt miljø, og har du erfaring med Åben og Rolig-metoden? Så er du måske vores barselsvikar i Sundhedshuset, Hedensted Kommune. 

Om jobbet og opgaverne

Du bliver en del af Sundhedshusets mentale team. Vores primære målgruppe er voksne med let til moderat stress, angst og depression. Derudover tilbyder vi forløb målrettet senfølger fra – og belastning i forbindelse med - sygdom. 

Vi foretager ikke udredning og behandling, men tilbyder borgerne støtte til at udvikle og styrke egne sundhedskompetencer gennem korte, forebyggende forløb. Vi benytter fortrinsvist redskaber fra mindfulnessbaserede, kropsorienterede og kognitive terapeutiske metoder. Dertil har vi en vigtig opgave i at rådgive borgere om andre forløbs- og behandlingstilbud samt, om muligt, understøtte kontakt til relevante parter. 

Dine opgaver: 

  • Afholdelse af Åben og Rolig stressforløb. 
  • Andre stress- og depressionsforløb, individuelt og i grupper. 
  • Visitationssamtaler.
  • Bred mental sundhedsfremme gennem formidling og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. 
  • Tværfagligt samarbejde med kollegaer, læger og jobcenter. 
Vores forventninger til dig

Vi søger en psykolog, som:

  • Er certificeret i Åben og Rolig-metoden. 
  • Har psykoterapeutisk erfaring indenfor relevant metodisk referenceramme.
  • Har kompetencer og erfaring med at varetage gruppeforløb og individuelle samtaleforløb.  
  • Har erfaring med, eller lyst til, at arbejde med korte, forebyggende forløb. 
  • Har erfaring med visitation til mentale indsatser.
  • Vi er i gang med videreudvikling af digitale indsatser til målgruppen samt at udbrede kendskabet til vores forløb. Det er derfor en fordel, hvis du har viden og interesse indenfor dette område. 

Vi vægter ansøgere, der har et bredt og solidt fagligt kendskab til rådgivning og undervisning. 

Derfor skal du vælge os

Center for Sundhed, Frivillighed og Forebyggelse (SFF) har base i Sundhedshuset i Løsning. Vi er 62 medarbejdere med en bred faglig ballast inden for både den fysiske, psykiske og sociale dimension af sundhed. Vi tilbyder: 

  • Et godt fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø, hvor fællesskab, rummelighed, anerkendelse og tillid vægtes højt.  
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du kan gøre en reel forskel for borgernes mentale sundhed og trivsel.
  • Gode muligheder for faglig sparring og udvikling.
  • En høj grad af frihed i forhold til metodevalg og tilrettelæggelse af forløb.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Stillingen er på 30-35 timer pr. uge. 

Har du spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte psykolog Anne Børsting Kaastrup på anne.kaastrup@hedensted.dk eller sundhedskonsulent Christina Østergård Andersen christina.andersen@hedensted.dk.

Ansøgning

Ansøgningsfrist senest den 19. oktober 2025.

Samtaler afholdes den 22. oktober 2025.

Tiltrædelse pr. 1. december 2025.

Om os

Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling. Vi tager ansvar for opgaveløsningen til gavn for borgerne, vi gør det ved dialog med borgerne og kollegaer på tværs i organisationen, og vi ved, at vi hele tiden må udvikle os for at kunne lykkes. Det kræver nogle gange risikovillighed, og det er vi helt med på. 

I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. 

Log ind