Der er tale om en fuldtidsstilling med besættelse den 1.3. 2026 eller snarest derefter
Har du erfaring og interesse for behandling af affektive lidelser og diagnostisk udredning, så er du den vi skal have med på vognen! Vi har brug for en psykolog, der både kan indgå i udredningsfunktionen af nyhenviste patienter og udredning og behandling indenfor de affektive pakkeforløb.
Arbejdsopgaver:
Forventninger til ansøgers kvalifikationer:
Vi tilbyder:
Lidt om os i det affektive team
Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat. Vi har sygeplejersker, psykologer, læger og lægesekretærer ansat. Vi går ind for et tæt tværfagligt samarbejde.
Affektivt team har fokus på behandling af patienter med hhv. unipolar og bipolar affektiv lidelse. Det drejer sig om patienter både med og uden komorbiditet ift. den affektive lidelse - både psykiatrisk (angst, personlighedsforstyrrelse, autismespektrumforstyrrelse) og somatisk.
Vi har et spændende speciale, hvor ikke alt er givet på forhånd, og hvor man i tæt samarbejde med patienten, pårørende og kolleger får mulighed for at være med til at planlægge behandlingsforløbet. Vores hverdag er afvekslende og udfordrende og du vil have en høj grad af indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse. Vi har også flekstidsordning.
Der er imødekommende kolleger og et tæt tværfagligt teamsamarbejde, ligesom der er supervision.
Om Psykiatrisk Klinik Randers
I Psykiatrisk Klinik Randers tilbyder vi udredning og behandling til voksne patienter med affektive lidelser, psykoselidelser (herunder OPUS), personlighedsforstyrrelser, dom til behandling eller dobbeltdiagnose. I klinikken varetages også udredning og behandling af patienter med organiske lidelser/demens og psykiatrisk komorbiditet samt retspsykiatrisk ambulant behandling.
Psykiatrisk Klinik Randers er en arbejdsplads, hvor gode ideer er velkomne. Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø og har forventning om, at alle bidrager i forhold til dette. Vi har stort fokus på sikkerheden i klinikken. Der er klare procedurer for hvordan vi bedst passer på hinanden.
Ved ansættelse er der lavet udførligt introduktionsprogram. Der er mentorordning og der er generelt hjælpsomme og fagligt dygtige kolleger.
Vi prioriterer at fastholde et højt fagligt niveau hos medarbejderne, hvorfor der hele tiden foregår forskellige former for kompetenceudvikling i klinikken, det både i forhold til undervisning, temadage og kurser, som er relevante i forhold til vores funktion. Der er en høj faglighed med medarbejdere, der har mange års psykiatrisk erfaring.
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos:
Funktionsledende specialpsykolog Sigrid Hauerslev Larsen, tlf. 78475400 eller
Oversygeplejerske Evy Lanng, tlf. 78475400
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 9/2-26
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.