Psykiater søges til Fusionsklinikken/Steno Diabetes Center Sjælland

fuldtid
Psykiater søges til Fusionsklinikken/Steno Diabetes Center Sjælland
  • Region Sjælland
  • Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Så du os i TV2 nyhederne? Lille klinik med VOKSEVÆRK, udvider med patientoptag i syd og øst Sjælland.

Fusionsklinikken der behandler mennesker med svær psykisk sygdom og dys-reguleret diabetes, har fået hovedfunktion og det betyder at vi står foran en kraftig udvidelse af optageområdet, og ser ind i en helt utrolig spændende fremtid hvor vi skal i gang med at hjælpe patienter der er bosiddende i den sydlige del af Region Sjælland (Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommune) og den østlige del (Stevns, Faxe, Køge, Solrød, Greve, Lejre og Roskilde kommune)

Vi mangler derfor en psykiater der har lyst til at tænke ud af boksen, og være med til at etablere to nye teams, der skal varetage patientbehandlingen i de nye optageområder, dette i tæt samarbejde med fusionsklinikkens endokrinolog, og øvrige ledelse.

Du vil være ansat i Fusionsklinikken, der fysisk er placeret i Psykiatrisygehuset i Slagelse. Du vil få en grundig oplæring der betyder, at du i den første periode vil have fremmøde i Slagelse, hvorefter du fortrinsvis fremmøder på Fusionsklinikkens sydlige klinik i Vordingborg (Oringe) og østlige klinik i Roskilde. Der vil også jævnligt være fremmøde i Slagelse, så vi sikrer sammenhold, sparring, og supervision på tværs af optageområderne.

Vi søger en psykiater der har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med Centerchef og leder af fusionsklinikken, den ledende psykiater og ledende endokrinolog. En psykiater der har lyst til og interesse for at lære fra sig, og til selv at lære sig nye specialer, da vores patientgruppe er multisyge, dog med primært somatisk fokus på diabetes.

Jobbet som psykiater i Fusionsklinikken er vanvittigt relevant og fagligt udfordrende. Arbejdet er nyskabende, nytænkende, spændende og ikke mindst hamrede relevant og sjovt.

Stillingen er på 37 timer uden weekend og vagtforpligtelse.

Nogle af dine opgaver:

  • Optag af journal - i samarbejde med endokrinologisk makker
  • Udarbejde behandlingsplaner - i samarbejde med kontakt sygeplejersker
  • Medicin ordinationer og blodprøvesvar
  • Samtaler og opfølgning med patienter klinikken, i patientens hjem– eller virtuelt.
  • Tæt samarbejde med kommuner og sengeafdelinger
  • At være med til at skabe rammerne om to nye behandlingsteams i syd og øst Sjælland.

Du:

  • Er psykiater med bred klinisk erfaring, gerne fra det ambulante område.
  • Er nysgerrig på at lære nyt og indstillet på en fleksibel og fagligt udfordrende hverdag, med ofte meget komplekse problemstillinger.
  • Er glad for teamsamarbejde – men også god til at arbejde alene.
  • Er god til at planlægge, overskue og prioritere arbejdsdagen
  • Motiveres af at arbejde ud fra en kontinuerlig forandringsbaseret projekttilgang
  • Har kørekort til bil - jobbet vil betyde en del køretid

Vi tilbyder:

  • Et utroligt spændende job med varierende opgaver og udfordringer, hvor du virkeligt kommer til at gøre en forskel for patienter med psykisk sygdom og samtidig diabetes.
  • At være med til at opbygge og præge den fortsatte udvikling af fusionsklinikken
  • Blive en del af et tværfagligt, velkvalificeret og særdeles velfungerende team
  • Faglig sparring og supervision som en del af det daglige arbejde
  • En åben og direkte omgangstone, med plads til masser af latter
  • En centerchef/leder der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt

Om Fusionsklinikken og F-ACT:

Fusionsklinikken er et enestående ambulant tilbud opstartet i 2020, der rummer et specialiseret tilbud målrettet patienter med både svær psykisk sygdom og diabetes. Klinikken er beliggende i Psykiatrisygehuset i Slagelse og varetager behandlingen af patienter bosat i Region Sjælland. Fusionsklinikken drives i regi af Psykiatrien Vest, i tæt samarbejde mellem Endokrinologisk Afdeling på Slagelse Sygehus og Steno Diabetes Center Sjælland (SDCS). Forløbet i klinikken er et tværfagligt, specialiseret ambulant tilbud med fokus på en behandlende indsats i patientens hjem/nærmiljø inspireret af F-ACT modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment), hvor behandlingen er tilpasset den enkelte patient og således kan være af varierende i intensitet.

Fusionsklinikken tager udgangspunkt i en tværfaglig og brugerinvolverende ramme, og vægter et tværsektorielt samarbejde højt. I daglig praksis betyder det, at der afholdes fælles behandlingsmøder og at der i fællesskab udarbejdes koordinerende indsatsplaner for at kunne tilbyde patienterne bedst mulig behandling.

Hvis du vil vide mere:

Du er velkommen til at kontakte Centerchef i Steno Diabetes Center Sjælland og leder af Fusionsklinikken Mette Wallbohm Olsen eller ledende Psykiater Monica Santos. Samtaler planlægges afholdt den 27. juni 2025 i Fusionsklinikken i Slagelse.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Log ind