Projektmedarbejder til projekt om individuelt tilpasset digital behandling af depression

fuldtid
Projektmedarbejder til projekt om individuelt tilpasset digital behandling af depression
  • Center for Digital Psykiatri
  • Heden 11, 5000 Odense C
Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark leder forskningsprojektet PERSONAE, hvor vi udvikler og afprøver en individuelt tilpasset, digital behandling af depression. I projektet arbejder vi sammen med OUH, Monsenso A/S og University of Limerick i Irland. Midlerne kommer fra Innovationsfonden, og projektet forventes afsluttet i 2027.

Din primære opgave bliver at drive leverancer i to arbejdspakker i mål, i tæt samarbejde med projektlederen. Du får også en vigtig rolle i at understøtte igangværende og nye projekter, samt centrets generelle håndtering af udviklings- og forskningsprojekter.

Dine primære opgaver vil være

  • Arbejdspakkeledelse af de to arbejdspakker med fokus på brugerinddragelse og om PERSONAE-løsningens liv efter projektet
  • Inddragelse af patienter, klinikere og interessenter
  • Udvikling af en implementeringshåndbog og en guide til vejen mod CE-mærkning
  • At bidrage til porteføljestyring af centrets projekter.
Din profil
Vi søger en dygtig projektleder med samfunds- eller sundhedsfaglig baggrund. Du må meget gerne have erfaring med at lede komplekse processer og projekter. Som projektleder skal du kunne navigere i et digitalt sundhedsvæsen i rivende udvikling, hvor vores udviklingsprojekter i stigende grad skal kunne spille sammen med de services og produkter, centret som offentlig sundhedsudbyder driver.

Vi tilbyder

Vores arbejdsplads er levende, engageret og et sted vi holder af at være. Hos os vil du opleve:

  • Opgaver med stort selvstændigt ansvar og tæt sparring fra erfarne kolleger.
  • Stor kontaktflade og samarbejde med mange forskellige mennesker og fagligheder.
  • En dynamisk og uformel arbejdskultur præget af pionerånd, engagement og feedback.
  • En rolle og et ansvar i udviklingen af det digitale sundhedsvæsen, som skal bidrage til at løse nogle af områdets største udfordringer.
Hvem er vi
Center for Digital Psykiatri er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark. Vores ambition er, at alle skal have let og lige adgang til støtte og behandling ved mistrivsel og psykisk lidelse. Dette mål når vi ved at tage eksisterende og ny teknologi i brug som effektive og fleksible digitale tilbud i psykiatrien. Du vil blive kollega med en bred skare af fagligheder, alle med inddragelse af brugerne i centrum i udviklingen og produktionen af offentlige, digitale sundhedsløsninger.

Vil du vide mere om jobbet?

Læs mere om Center for Digital Psykiatri og Psykiatrien i Region Syddanmark på www.psykiatrienisyddanmark.dk

Du er også meget velkommen til at kontakte projektleder på PERSONAE Eskil Manley Welan på mobil 2048 2716, mail: eskil.manley.welan@rsyd.dk eller centerchef Marie Paldam Folker på mobil 2360 6589, mail: mf@rsyd.dk.

Arbejdssted: Center for Digital Psykiatri, Heden 11, 5000 Odense C.

Ansættelse: Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Stillingen er en 2-årig projektansættelse. Stillingen er på fuld tid 37 timer og med opstart torsdag den 1. maj 2025.

Ansøgningsfrist: er torsdag den 20. marts 2025. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 25. marts 2025.

Vi ser frem til at høre fra dig!


Log ind