Projektmedarbejder til optimering af brugervenlighed og processerne fra indkøb til betaling hos Tværgående Udvikling

fuldtid
Projektmedarbejder til optimering af brugervenlighed og processerne fra indkøb til betaling hos Tværgående Udvikling
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vil du være med til at optimere komplekse forretningsprocesser og arbejde med spændende projekter i samarbejde med dygtige kollegaer? Nu har du chancen for at blive en del af et dynamisk team i Danmarks største kommune.

I kontoret Indkøb til Betaling søger vi en projektmedarbejder, der kan arbejde selvstændigt og støtte vores projektledere i at sikre planlægning og fremdrift i både små og store opgaver.

Om jobbet
I kontoret Indkøb til Betaling optimerer vi processerne fra indkøb til betaling på tværs af kommunen. De næste fire år skal der implementeres et omfattende indkøbssprogram, hvoraf dele er forankret i kontorets tværgående udviklingsteam. Teamet er vokset, opgaverne bliver stadigt flere, og ansvaret større – alt sammen under stor politisk bevågenhed. Vi savner derfor en kollega, som har lyst til at blive en del af et fagligt stærkt og kollegialt fællesskab, hvor både dine og teamets udviklingsmuligheder er mange.

Du får mulighed for at arbejde med de projekter i indkøbsprogrammet, som handler om brugervenlighed og optimering af processerne fra indkøb til betaling.

Det er afgørende, at du kan sætte dig ind i, hvordan processer og systemer fungerer, hvilke regler og krav der gælder, og hvordan brugerne anvender systemerne.

Dine opgaver vil inkludere

  • Optimering og dokumentation af processer
  • Analyse af data
  • Udarbejdelse af brugervejledninger og forretningsgange
  • Facilitering af workshops og møder
  • Derudover kan du forvente ad-hoc opgaver
Hvem er du?
Du har en relevant baggrund og gerne en diplomuddannelse fx HD. Du kan se dig selv i følgende:

  • Du har erfaring med projekt- og udviklingsarbejde i en politisk styret organisation
  • Du har minimum to års erfaring med SAP
  • Du har erfaring med processen indkøb til betaling – gerne fra en kommune
  • Du har gode IT-kundskaber, herunder superbruger i Excel og har kendskab til Power BI
  • Det er en fordel, hvis du har erfaringer med vores sagsstyringssystem ServiceNow
  • Du er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
  • Du kan sætte dig hurtigt ind i problemstillinger – og selv opsøge viden i organisationen
  • Du er en holdspiller, som gerne vil bringe din faglighed og dine metoder i spil
  • Du mestrer selvstændigt at planlægge og prioritere arbejdsopgaver
  • Du bidrager til det gode samarbejde med både ledere, kollegaer, leverandører og brugere
Hvad får du hos os?
Vi tilbyder et job, hvor du får

  • Mulighed for at udvikle dig og gøre en forskel for vores brugere
  • Kollegaer og ledere, som har fokus på det gode samarbejde og høj medarbejdertrivsel
  • Et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi er ambitiøse ift. vores faglighed og opgaveløsning
  • Afvekslende opgaver og mulighed for indflydelse
  • Mulighed for kurser og kompetenceudvikling
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdstider og mulighed for hjemmearbejdsdage
  • En lokation tæt på offentlig transport (lige ved Fuglebakken s-togstation)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. september 2025. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Er du blevet nysgerrig?
Har du spørgsmål vedr. stillingen, så kontakt endelig teamleder Tine Nilaus Jørgensen på 29 27 17 73.

Søg via linket senest søndag den 17. august 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 34.

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, økonomi, løn, indkøb, ESG, forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 700 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.

Log ind