Projektmedarbejder til nationalt signaturprojekt for social bæredygtighed

fuldtid
Projektmedarbejder til nationalt signaturprojekt for social bæredygtighed
  • 3F Århus Rymarken
  • Rymarken 4, 8210 Aarhus V
Vil du være med til at skabe job til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet – og samtidig styrke virksomhedernes sociale ansvar?

Otte 3F A-afdelinger i Region Midtjylland går nu sammen om at løfte et ambitiøst, landsdækkende projekt, der skal åbne nye veje til arbejde for sårbare ledige.

Vi søger derfor en relationsstærk og handlekraftig medarbejder med indsigt i arbejdsmarkedet, stærke samarbejdsevner og et stort samfundsengagement til at drive implementeringen i regionen.

Du bliver en del af et stærkt, lille team med to erfarne kolleger, hvor samarbejde, faglig sparring og fælles drivkraft er i centrum.

Om projektet

Projektet er et nationalt signaturprojekt i samarbejde med Cabi, Projekter iMidt og en række stærke partnere.

Formålet er at gøre det lettere for virksomheder at tage socialt ansvar – og skabe bæredygtige løsninger, hvor flere mennesker får mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet.

Gennem støtte til substitution af arbejdsopgaver hjælper projektet virksomheder med at skabe plads til nye medarbejdere med begrænsninger, samtidig med at det aflaster de nuværende ansatte.

Kort sagt: Vi skal bygge bro mellem ledige og virksomheder – og skabe reelle, varige job til mennesker, der ellers risikerer at stå udenfor.

Projektet udspringer af fagbevægelsens værdier om arbejde til alle, fællesskab og lige muligheder – og bygger videre på mange års erfaring med socialt ansvar og beskæftigelsesindsatser.

Læs mere om projektet: Arbejdskraft nu og til fremtiden

Dine opgaver

Som projektmedarbejder bliver du drivkraften bag den lokale implementering i Region Midtjylland.

Du vil bl.a. skulle:

  • Udføre den praktiske implementering af projektet på tværs af regionen
  • Etablere og styrke samarbejdet med 3F’s lokale afdelinger, jobcentre og øvrige aktører
  • Opsøge og engagere virksomheder i arbejdet med inklusion og social ansvarlighed
  • Klæde virksomheder på til at arbejde strategisk med substitution og bæredygtig rekruttering
  • Matche virksomheder og ledige i lønnede timer – og følge op i op til 6 måneder
  • Dokumentere og formidle projektets erfaringer og resultater
Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med virksomhedskontakt, beskæftigelsesindsatser eller socialt arbejde
  • Trives med selvstændigt, opsøgende og kørende arbejde – og har egen bil
  • Kan samarbejde bredt – fra virksomhedsledere til kommunale aktører og faglige repræsentanter
  • Har forståelse for arbejdsmarkedet og uddannelsessektoren, gerne fra fagbevægelsen eller en politisk styret organisation
  • Kan skabe tillid, engagement og fremdrift i samarbejder
  • Har kendskab til ESG og brænder for social bæredygtighed
  • Det er en klar fordel, hvis du har kendskab til 3F’s fag og værdier
Om stillingen
  • Ansættelsesform: Projektansættelse i perioden 1. januar 2026 – 31. december 2026
  • Arbejdssted: 3F Aarhus (med rejseaktivitet i hele Region Midtjylland)
  • Tiltrædelse: 1. januar 2026

Send din ansøgning og CV senest 18. november 2025 til aarhus.ansoegning@3f.dk

Ansættelsessamtaler afholdes 27. november 2025 i 3F Aarhus

Vil du vide mere?

Jakob Egelund

A-kasseleder, 3F Aarhus

28 92 59 74 · Jakob.egelund@3f.dk

Klaus Helmin-Poulsen

A-kasseleder, 3F Skive-Egnen

50 85 50 32 · Klaus.helmin-poulsen@3f.dk

 

Om 3F

3F er Danmarks største fagforening og arbejder hver dag for at sikre gode løn- og arbejdsvilkår, uddannelse og job til alle.

Vi tror på et stærkt og inkluderende arbejdsmarked, hvor ingen står udenfor.

Med dette projekt bidrager vi aktivt til en bæredygtig og retfærdig fremtid – for vores medlemmer, virksomhederne og hele samfundet.

 

 

Log ind