Juliane Marie Centret
Rigshospitalets Klinik for Ernæringsterapi til Børn og Unge søger en autoriseret klinisk diætist, til et vikariat 21 timer ugentlig i perioden 1. februar 2026 til den 31. januar 2027.
Opgaverne vil være projektarbejde med nyt program for monitorering og opfølgning af børn og unge, der får eller skal opstarte blendet sondeernæring. Programmet omfatter bla. antropometri, vurdering af gastrointestinale gener, vurdering af kostindtag og evt. justering af ernæring samt tilfredshed med at anvende blendet sondeernæring. Programmet foregår i samarbejde med patienter og forældre/omsorgspersoner samt neurologer/andre læger og diætister.
Derudover vil der være opgaver med klinisk vejledning/ernæringsterapi. Det vil primært være inden for områderne onkologi og neurologi, til både indlagte og ambulante børn og unge samt vejledninger ved andre sygdomsspecialer efter behov.
Klinik for Ernæringsterapi til Børn og Unge er en tværgående enhed, der varetager ernæringsterapi indenfor en lang række sygdomsspecialer hos børn og unge samt til børn, unge og voksne med medfødte sjældne metaboliske sygdomme.
Vi er en klinik sammensat af én klinisk overdiætist, 12 kliniske diætister, heraf flere med kandidatoverbygning/ph.d. samt en medarbejder i mælkekøkkenet og en lægefaglig konsulent. Klinikken er forankret i Afdeling for Børn og Unge og varetager ernæringsterapi i et tæt tværfagligt samarbejde med alle faggrupper i Juliane Marie Centeret.
Vi har bl.a. Nordens største afdeling for børn og unge med cancer, og vi har landsdækkende ansvar for behandling af sjældne sygdomme. Herudover varetager vi diætbehandling af patienter med øvrige sygdomme, som kræver specialiseret diætetisk behandling og vejledning.
Vi søger en klinisk diætist, som har lyst til at:
- Planlægge, koordinere og udføre projektarbejde til børn og unge i samarbejde med forældre og andre omsorgspersoner samt relevante læger og diætister. Det vil være ambulant og telefonisk/skriftligt
- Planlægge og udføre individuel ernæringsterapi til indlagte og ambulante børn og unge i samarbejde med forældre og andre omsorgspersoner
- Deltage i tværfagligt miljø med højt specialiserede kollegaer
- Arbejde både selvstændigt og tværfagligt
- Være en del af et højt specialiseret arbejdsmiljø med gode kollegaer
Vi forventer at du er:
- En god formidler med stærke, kommunikative evner samt god til at planlægge og koordinere
- Godt tilpas med en hverdag i et hospitalsmiljø
- Teoretisk velfunderet og arbejder evidensbaseret
- Indstillet på at arbejde i et miljø med svært syge patienter
- Omhyggelig og engageret
- Fleksibel og udadvendt
- Positiv og god til at samarbejde
Vi tilbyder:
- Deltagelse i projektarbejde med stor klinisk værdi, hvor du kan få erfaring med at arbejde projektbaseret
- En udfordrende hverdag med store muligheder for at gøre en reel forskel for børn og unge
- Et fagligt udviklende og forskningsbaseret miljø, som står helt centralt i det danske sundhedsvæsen
- En åben og imødekommende medarbejdergruppe, som passer godt på hinanden – kendetegnet ved en stærk kollegialitet og stor intern opbakning
- En uformel og glad omgangstone – vi er glade for vores job, glade for hinanden og glade for at gøre en forskel
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Sidste ansøgningsfrist: mandag d. 26. jan 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: Uge 5.
Søg stillingen via linket på siden.
Yderligere oplysninger: Kontakt klinisk overdiætist, Sisse Hørup Larsen tlf. 3545 1348.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har
blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en
røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.