Vi søger en kollega, som kan drive projekter på tværs af vores to teams i Serviceområde Operationel Sikkerhed. Bliv en del af Københavns Kommune og vær med til at sætte niveauet for god informations- og cybersikkerhed i Danmark. Vi arbejder med cyber- og informationssikkerheden på én af landets største arbejdspladser. Vores it-installation er stor og kompleks, og vi har mere end 37.000 kollegaer i hele organisationen, som tilsammen dagligt anvender mere end 250 fagsystemer.
Vi har travlt med rigtig mange spændende og udfordrende udviklingsprojekter og andre opgaver. Vi har brug for din hjælp til at holde styr på de mange tråde og sikre, at vi når i mål med både tidsplaner og leverancer samt håndterer vores interessenter proaktivt.
Som projektleder vil du få ansvar for udviklingen af projekter i vores teams. Dit arbejde vil ske i tæt samarbejde med resten af kontoret og det er derfor ikke et krav, at du har en baggrund indenfor it-sikkerhed. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, og at du kan planlægge, drive og færdiggøre opgaver og projekter sikkert og selvstændigt. Det vil være en fordel, hvis du trives med at have en styrende rolle i aktuelle tværgående opgaver og projekter og er god til at kommunikere med forskellige interessenter, herunder systemejere og øvrige samarbejdspartnere. Du er initiativrig, inddragende og har en god forståelse af processer.
Vi lægger især vægt på, at du - er god til at formidle klart og let forståeligt – både på skrift og i tale
- er engageret og en teamplayer
- har lyst til at være en del af et tværgående samarbejde
- er ansvarsbevidst og løsningsorienteret
- forstår at skabe gode relationer på tværs af organisationen
- har erfaring fra en lignende stilling i en offentlig organisation
Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Yderligere information Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret kontorchef Tomas Pultz på 20 46 64 31 eller teamkoordinator Heidi Christiansen på 30 36 52 23.
Søg via linket senest fredag d. 25. april 2025 Vi holder samtaler løbende.
Om Koncern IT Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige it-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på
www.koncernit.kk.dk.