Projektleder til MidtTransport, Servicecentret, Hospitalsenhed Midt

fuldtid
Projektleder til MidtTransport, Servicecentret, Hospitalsenhed Midt
  • Aarhus Universitet
  • Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N

Er du klar til at tage ansvar, skabe struktur og få styr på det store logistikpuslespil? Så er det dig, vi søger som projektleder ved Hospitalsenhed Midt, Servicecentret, MidtTransport. Vi tilbyder en spændende stilling på 37 timer pr. uge med start den 1. november 2025 eller snarest muligt.

Om stillingen
MidtTransport søger en analytisk stærk og omstillingsparat projektleder, der kan understøtte og lede processer i forbindelse med effektivisering, forretningsudvikling og driftsoptimering af vores forretningsplan og opgaveportefølje.
Du får en central rolle i at se sammenhænge på tværs, skabe overblik og omsætte komplekse logistik- og udviklingsopgaver til konkrete løsninger. Med din evne til at arbejde struktureret og med økonomisk forståelse vil du sikre, at vi hele tiden får det optimale ud af vores ressourcer.

 

Dine primære opgaver vil være at
• Udvikle og implementere nye tiltag, der styrker MidtTransports forretningsområder og understøtter fremtidige behov.
• Være medansvarlig for hjemtagelse og organisering af blodprøveruter samt bidrage til etablering af en ny afdeling i Gødstrup-området.
• Udarbejde data- og beslutningsgrundlag, præsentationer og samarbejdsmateriale til ledelse og kunder.
• Bidrage til, at økonomi, drift og kvalitet går hånd i hånd i udviklingen af MidtTransports opgaver.

Som projektleder hos os vil du:
• Samarbejde tæt med ledelsesteamet, medarbejderne og kunderne for at realisere vores forretningsmål og planer.
• Tage ansvar for tværgående og koordinerende opgaver i afdelingen og løbende forbedringer.
• Indgå i et konstruktivt samarbejde med interne og eksterne partnere, hvor du omsætter komplekse problemstillinger til løsninger, der virker i praksis.

Vi forventer, at du
• Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, gerne som ingeniør, eller tilsvarende erfaring med projektledelse, logistik eller transport.
• Har god økonomisk forståelse og kan inddrage økonomiske perspektiver i dine beslutninger og projekter.
• Trives med at arbejde analytisk og kan skabe overblik over komplekse opgaver og sammenhænge.
• Kan drive processer selvstændigt, men også trives i tæt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere.
• Er god til at kommunikere – både når det gælder tal, planer og mennesker.

Hos os kan du forvente
• Et selvstændigt job med en afvekslende hverdag i en velfungerende teamorganisation, hvor din indflydelse tæller.
• Engagerede kolleger, der alle har fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø.
• En arbejdsplads, hvor udvikling og uddannelse prioriteres højt.

Om MidtTransport
MidtTransport løser transportopgaver for regionens akuthospitaler, psykiatriske afdelinger og hospitalsapoteket. Vi transporterer alt fra medicin, blodkomponenter, patologiske prøver og mad til afhentning af blodprøver i almen praksis. Derudover flådestyrer vi hele regionens portefølje af køretøjer.
Vi er et stærkt team bestående af 75 chauffører, 7 administrative medarbejdere og 2 teamledere, der vægter godt kollegaskab og et stærkt arbejdsmiljø. MidtTransport er fysisk placeret i Viborg og Aarhus, hvor kørslerne udgår fra.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hem
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Jon Arild Winther-Clausen tlf. +4578442090

Dato for samtaler: 23. oktober 2025

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 20-10-2025


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind