Vil du stå i spidsen for en vigtig grøn omstilling og samtidig få frihed til at forme din egen stilling? Skive Kommune søger en
projektorienteret fleetmanager til en
nyoprettet funktion, hvor du bliver drivkraften bag optimering af kommunens køretøjsflåde.
Du får en unik mulighed for at
sætte retningen, udvikle processer og skabe værdi – både for klimaet og for kommunens daglige drift. Stillingen er i første omgang midlertidig til udgangen af 2028, men kan blive længerevarende, hvis din indsats skaber den forventede gevinst for vores decentrale enheder.
Hvorfor er det spændende?- Du får stor frihed til at præge opgaverne og udvikle rollen.
- Du bliver bindeleddet mellem strategi og praksis i den grønne omstilling.
- Du arbejder tæt sammen med mange forskellige fagområder og får en nøgleposition med synlig effekt.
Dine opgaver- Analysere og omsætte GPS-data til konkrete forslag, der gør flåden mere effektiv.
- Udvikle og implementere nye processer for anskaffelse og tilbagelevering af køretøjer.
- Rådgive og understøtte decentrale enheder med optimering af køretøjsflåden
- Drifte og vedligeholde GPS-løsningen så vi har valide data.
- Udarbejde standarder, vejledninger og beslutningsgrundlag.
- Daglige driftsopgaver som at bestille logoér, GPSér mv.
- Samarbejde med Indkøbsafdelingen om udbud og kontrakter.
Kort sagt: Du bliver
projektleder for en vigtig forandringsproces, hvor du både analyserer, udvikler og implementerer.
Vi søger dig, der- Har erfaring med projektledelse, flådestyring, indkøb eller transport – gerne fra en offentlig organisation.
- Er analytisk stærk og kan omsætte data til handling.
- Har teknisk forståelse for køretøjer og systemer.
- Er en god kommunikator og kan skabe relationer.
- Brænder for bæredygtighed og grøn omstilling.
Din uddannelsesbaggrund er mindre vigtig – det afgørende er, at du har
drive, struktur og lyst til at skabe forandring.
Det får du hos os- En meningsfuld stilling med stor indflydelse.
- Mulighed for at forme din egen rolle og skabe synlige resultater.
- Et stærkt team i Indkøbsafdelingen med fokus på samarbejde og trivsel.
- Fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde.
Organisatorisk placering og vilkårDu ansættes i Indkøbsafdelingen i Stabene. Stillingen er på fuldtid og midlertidig til udgangen af 2028, men kan måske blive længerevarende. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Er du nysgerrig?Læs mere om, hvordan vi arbejder med udbud og indkøb i Skive Kommune
Indkøbs- og udbudspolitikHar du spørgsmål,er du velkommen til at kontakte indkøbschef
Laila Graugaard Jensen på telefon 99 15 55 95.
AnsøgningsfristSend din ansøgning
senest onsdag den 7. januar 2026, hvor du beskriver, hvordan du vil byde ind på de opgaver, vi har beskrevet. Vi forventer at holde samtaler
onsdag den 14. januar 2026 og ønsker, at du tiltræder
hurtigst muligt.
Er du klar til at blive drivkraften bag optimering af kommunens køretøjsflåde? Så glæder vi os til at høre fra dig!Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.