Projektleder til flyttekoordinering til Projektsekretariatet i Servicecentret på Rigshospitalet

fuldtid
Projektleder til flyttekoordinering til Projektsekretariatet i Servicecentret på Rigshospitalet
  • Rigshospitalet
  • Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Brænder du for planlægning og projektledelse i en organisation med mange forskellige samarbejdspartnere?

Og har du et godt overblik, og trives i en hverdag med mange sideløbende opgaver?

Så er du måske vores nye kollega.

Vil du være med på holdet?

Om stillingen
Vi søger en ny kollega til Projektsekretariatet i Servicecentret, da en af vores dygtige kolleger er udlånt til en anden opgave på hospitalet. Stillingen er i første omgang tidsbegrænset til 1. juli 2028.

Du vil få det primære ansvar for at koordinere interne flytninger på Rigshospitalets matrikler på Blegdamsvej, København og på Valdemar Hansens Vej, Glostrup. Dette omfatter planlægning og gennemførelse af interne rokader eller ind-og-udflytninger af kliniske og administrative funktioner, herunder at Servicecentret kan levere sine ydelser.

Derudover vil du kunne være med til at løse en række andre opgaver som:

  • koordinering og projektledelse af større opgaver, der går på tværs af hospitalet, og hvor Servicecentret er involveret
  • sekretariatsbetjening af forskellige udvalg
  • administrative opgaver som brugerstyring i personaleadministrativt system, fakturabehandling, samt indkøb og styring af lokalt depot til kontorartikler og køkken
På sigt vil du sandsynligvis også blive involveret i den større indflytning af Mary Elizabeths Hospital.

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund vil forventeligt være akademisk, men det vigtigste er, at du har de rette kompetencer til at løfte opgaverne.

Du er måske nyuddannet eller har derfor nogle års erfaring fra en anden offentlig administration som f.eks. region, andet hospital eller anden type politisk styret organisation eller tilsvarende kompetencer fra større privat virksomhed.

Vi har mange samarbejdspartnere på flere niveauer i organisationen, hvilket stiller krav til dine evner til at opbygge gode samarbejdsrelationer og organisatorisk og strategisk forståelse.

Derudover skal du have et godt overblik, og trives i en hverdag med mange sideløbende opgaver, hvor du får brug for en struktureret tilgang og evne til at overholde deadlines – også når du er under tidspres.

Det er vigtigt at du kan arbejde selvstændigt og håndtere opgaver, der ikke altid er klart afgrænsede og fastlagte på forhånd - uden at miste fokus på formålet.

Du er en dygtig kommunikator; både mundtligt og skriftligt, da du er i kontakt med mange forskellige samarbejdspartnere, både internt og eksternt.

Erfaring med at planlægge og gennemføre projekter er en fordel.

Om os
Servicecentret på Rigshospitalet er 1 af 7 centre på Rigshospitalet og har omkring 1500 medarbejdere. Vores vigtigste opgave er at understøtte de kliniske funktioner på Blegdamsvej og i Glostrup ved at levere den aftalte service til aftalt tid og kvalitet.

Vi varetager serviceopgaver på hospitalets to matrikler f.eks. patientkost, rengøring, intern logistik, patienttransport, information/omstilling, patienthotel og genbehandling af instrumenter.

Staben i Servicecentret er opdelt i tre teams, hvor projektsekretariatet er det ene. Vi understøtter primært funktionerne i Servicecentret i interne eller tværgående projekter og opgaver, men har også snitflader til andre centre på Rigshospitalet, andre hospitaler og i Regionen.

Vi er en arbejdsplads, som er præget af en uformel omgangstone og et rigtig godt kollegaskab.

Tværfaglighed værdsættes i vores opgaveløsning og vi nyder godt af vores forskellige baggrunde.

Arbejdsopgaver varetages efter princippet om ”frihed under ansvar”, og du vil i din dagligdag i høj grad selv skulle være med til at planlægge dine opgaver og strukturere din arbejdsdag.

Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job med meget afvekslende opgaver og rig mulighed for faglig og personlig udvikling.

Der er gode muligheder for at præge både arbejdsopgaverne og den stab, du bliver en del af, og du kan selvstændigt tilrettelægge dine arbejdsopgaver. Der er dygtige og erfarne kollegaer du kan sparre med, og som hjælper dig med at finde dig godt til rette.

Fleksible arbejdstider og familievenlig tilrettelæggelse af arbejdet, dog indenfor det tidsrum hvor du ville skulle stå til rådighed for samarbejdspartnerne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Ansættelsessted på Rigshospitalet. Arbejdssted vil primært være på Blegdamsvej, København. Der vil dog også være opgaver der kræver tilstedeværelse på Valdemar Hansens Vej i Glostrup – i perioder måske i længere tid ad gangen.

Ansættelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Kontakt Funktionschef Thomas Schelde (tlf.: 24851134) eller Projektleder Semra Kanturovski (tlf.: 51446160) for nærmere information om stillingen.

Ansøgningsprocedure
Du søger ved at uploade din ansøgning, CV og relevante uddannelsesdokumenter via link i annoncen.

Ansøgningsfrist d. 4. december 2025.

Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.



Læs også om Rigshospitalet og Servicecentret på www.rigshospitalet.dk

Log ind