Vil du være med til at styrke Odenses indsats på kolonihaveområdet og i tæt samarbejde med Odense Havelodsselskab, haveforeningerne og dine kolleger udvikle og styrke den tværfaglige indsats vedr. kommunens kolonihaveområder, så vi sikrer, at kommunens kolonihaver bevares og fortsat anvendes til fritids- og rekreative formål?Om jobbet By- og Kulturforvaltningen søger en engageret og handlekraftig jurist til et nyt projekt: ”Forstærket indsats på kolonihaveområdet”. Projektet er en 3-årig indsats, hvor du får en central rolle i at omsætte byrådets visioner til konkrete resultater.
Du kommer til at stå i spidsen for at udvikle og drive kommunens styrkede indsats på kolonihaveområdet – en indsats, der skal bevare byens kolonihaver og håndtere ulovlig bebyggelse, helårsbeboelse og anden kriminalitet.
Så brænder du for koordinering, samarbejde og udvikling – og trives du i en rolle, hvor mange tråde samles hos dig, og hvor du både arbejder på de overordnede linjer og er helt nede i konkrete sager, så er denne stilling interessant for dig.
Om projektet – en ”Forstærket indsats på kolonihaveområdet”Kolonihaverne er en helt særlig del af Odenses grønne byliv – små oaser med stor betydning for både fællesskab, biodiversitet og livskvalitet. Byrådet har afsat en årlig bevilling på 3 mio. kr. fra 2026 til 2028 for at styrke indsatsen og bevare kolonihaverne som rekreative grønne områder i tråd med deres oprindelige formål.
Det betyder blandt andet en styrket indsats mod ulovlig bebyggelse og helårsbeboelse – og et øget fokus på, hvordan vi i samarbejde med politiet og andre myndigheder kan bekæmpe kriminalitet, misbrug, snyd med offentlige ydelser og skatteunddragelse.
Kolonihaveområdet i Odense er særligt, fordi kommunen ikke kun er myndighed, men også ejer langt de fleste grunde, hvor kolonihaveforeningerne ligger. Det gør opgaven kompleks og kræver en målrettet, koordineret indsats på tværs af kommunen – og i tæt samarbejde med eksterne partnere.
Kort sagt: Du bliver omdrejningspunktet for at omsætte politiske beslutninger til konkret handling og få mange aktører til at arbejde sammen om en fælles vision.
Som projektleder bliver du en central drivkraft i projektet i en nyoprettede stilling. Du indgår i et tværfagligt samarbejde med teamet og øvrige forvaltningsområder – og sikrer fremdrift, koordinering og resultater.
Dine primære opgaver:
- Koordinere samarbejdet på tværs af fagligheder.
- Udarbejde procedurer og sagsskabeloner til håndhævelse af reglerne på kolonihaveområdet.
- Etablere faste samarbejdsfora internt i kommunen og med eksterne partnere.
- Medvirke til øget kontrol og opfølgning på ulovlige forhold i kolonihaveområderne.
- Sikre relevant og rettidig information til udvalg, rådmand og byråd.
- Koordinere samarbejdet med andre kommuner om lignende problemstillinger.
- Indsamle og registrere erfaringer og resultater til brug for løbende tilpasning af projektet og afrapportering til politikerne i By- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget.
Vi søger dig, der…… har overblik, handlekraft og et stærkt samarbejdskompas. Du trives i en rolle med mange kontaktflader – og hvor din evne til at koordinere og skabe fremdrift gør en reel forskel.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med projekt- og procesledelse i alle faser – fra udvikling til evaluering.
- Er uddannet jurist eller har solid erfaring med komplekse juridiske problemstillinger og sagsforløb.
- Arbejder struktureret og selvstændigt – og kan identificere, prioritere og kvalificere problemstillinger, så indsatserne giver størst effekt
- Er lydhør og serviceminded, men også vedholdende, handlekraftig og løsningsorienteret i samarbejdet med kolleger og eksterne partnere.
- Er robust og respektfuld – og kan håndtere pres fra borgere, du kommer i kontakt med.
- Skaber tillid og trives med at facilitere samarbejde på tværs af fagområder og organisationer med mange interessenter.
- Kommunikerer tydeligt og troværdigt – både mundtligt og skriftligt.
Vi tilbyder- Et spændende og afvekslende job inden for et komplekst og dilemmafyldt område.
- En stilling, hvor du gør en reel forskel – og er med til at forme en indsats med stor betydning for byen, borgerne og de grønne fællesskaber.
- En meningsfuld rolle med stor politisk bevågenhed, hvor du sikrer, at indsatser omsættes til konkrete, gennemførlige løsninger.
- En unik mulighed for at arbejde med flere fagområder og en kompleks, mangefacetteret lovgivning.
- Et godt arbejdsmiljø med dygtige og dedikerede kolleger og samarbejdspartnere på tværs af fagområder – præget af tillid og samarbejde.
- En 3-årig projektansættelse, hvor du får mulighed for at sætte varige spor i kommunens indsats på kolonihaveområdet.
Om osI By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører, byggesagsbehandlere og vejfolk arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtig fremtid for Odense. Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling. Vores fælles vision i forvaltningen er, at vi sammen skaber en by, man ikke vil gå glip af. By- og Kulturforvaltningen har nemlig en mission om at skabe smukke, attraktive og mangfoldige rammer for livet i Odense, og det gør vi ved at understøtte det levede liv i byen, og skubbe til virkelyst, vækst og vilkår, når vi udvikler byen. Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen arbejder du ud fra fire kerneværdier: handlekraft, lydhørhed, ambition og imødekommenhed. De danner fundamentet for, hvordan du samarbejder med andre både kollegaer, samarbejdspartnere og borgere. Med udgangspunkt i værdierne er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for Odense – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er på 37 timer om ugen og med tiltrædelse snarest muligt.
Arbejdsstedet er Odense Slot, Nørregade 36, 5000 Odense C.
Vil du vide mere?For yderligere oplysninger eller spørgsmål kontakt funktionsleder Jesper Wittorff på
jeuw@odense.dk eller 2337 9048.
Det praktiskeAnsøgningsfristen er den 4. januar 2026.
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 9. januar 2026 og 2. samtaler den 20. januar 2026. Hvis du inviteres til 2. samtale, kan du blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse og arbejde med en case.