Projektleder til Data og Klimatilpasning

fuldtid
Projektleder til Data og Klimatilpasning
  • KL
  • Weidekampsgade 10 2300 København S

Har du erfaring fra arbejde med de data kommunerne anvender i deres klimatilpasningsplaner? Vil du sætte din erfaring i spil, og har du lyst til at spille en central rolle i kommunernes fælles klimaarbejde? Så er du måske vores nye projektleder for det fælleskommunale digitaliseringsprojekt om Data og Klimatilpasning, der er forankret i KL's Center for Klima og Tværkommunalt Samarbejde.

Vær med til at understøtte kommunernes brug af data i deres arbejde med klimatilpasning.

Kommunernes opgaver indenfor klimatilpasning er i rivende udvikling. Der er brug for overblik, udvikling og implementering af en række nye databaser og modeller i den kommunale værktøjskasse. Vi søger en projektleder, som i samarbejde med andre dygtige klima- og datakyndige folk i KL vil varetage kommunernes interesser på klimadata området. Du kommer til at arbejde sammen med de store dataleverandører i statens styrelser, med universiteterne og rådgivere. Opgaven er at understøtte kommunerne i det fælleskommunale klimatilpasningsarbejde.

Dit fokus vil være dataunderstøttelse af klimatilpasning i kommunerne

Din opgaveportefølje vil blive endeligt fastlagt i dialog med dig. Derfor er det helt afgørende, at du har erfaring med klimadata i bredeste forstand, og kan arbejde selvstændigt med at bringe dem i anvendelse. Kommunerne bruger data i deres planlægning, myndighedsafgørelser og specifikke klimatilpasningsprojekter. Derfor er indgående kendskab til de kommunale klimaopgaver en forudsætning for at lykkes med opgaverne.

Om dig

Vi søger en projektleder, der har erfaring med at arbejde med klimatilpasningsprojekter i kommunerne. Derudover lægger vi vægt på, at du:
  • Har et stort drive og tager selvstændigt ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs fra planlægning, over eksekvering til evaluering.
  • Er udadvendt, positiv og rigtig god til at samarbejde.
  • Har et skarpt blik for de kommunale interesser og behov, og ser hvordan de kan fremmes fordi du har bred erfaring med de kommunale opgaver.
  • Har et stort netværk blandt statens aktører, kommunale medarbejdere og blandt rådgivere
  • Har et generelt kendskab til IT landskabet, men du kommer ikke til selv at kode eller rode dybt i systemerne.
  • Er god til at kommunikere og kan skrive kort, klart og forståeligt.
  • Trives i en rolle med at tale foran andre, være mødeleder og fremlægge kommunernes sag overbevisende.

Du bliver en del af et stærkt hold

Du får ca. 60 dygtige og engagerede kollegaer i Center for Klima og Tværkommunalt Samarbejde. Alle medarbejdere er forankret i et team, samtidig med at vi samarbejder meget på tværs. Du vil indgå i et team på 13 kolleger, der arbejder med klimatilpasning, vand, miljø, natur, bygninger og meget mere.

Den faglige og daglige ledelse af teamet varetages af teamleder Jesper Madvig, i tæt samarbejde med den ene af centerets to kontorchefer Hjalte Nordman Bie, som du vil referere til.

Vi har en travl og uforudsigelig hverdag, hvor vi skaber plads til social og faglig trivsel i det åbne kontorlandskab. Du vil få tætte samarbejdsrelationer til andre kontorer i KL, til kommuner, ministerier og andre interesseorganisationer.

Det praktiske

Interesseret? Så send os din ansøgning senest den 2. november 2025.

Vi forventer at holde 1. samtalerunde i uge 45 og 2. samtalerunde i uge 46. Der vil blive anvendt case ved 2. samtale og evt. test efter nærmere aftale.

Vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen senest den 1. december 2025. Du ansættes i en projektstilling, som løber i 5 år.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten med mulighed for forhandling af tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller sende en sms til kontorchef Hjalte Nordman Bie på 29 37 18 89.

Vi ser frem til at høre fra dig!

KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.

KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere. https://virtuel.kl.dk/karriereikl/index.html?lang=da#/scene/5367/5368

Log ind