Nu er der en sjælden åbning til en stilling centralt i Aarhus Kommune, hvor du kan komme til at spille en nøglerolle i udviklingen af IT-systemer og processer i hele kommunen til gavn for alle ledere og medarbejdere. I afdelingen Fælles Økonomi og Løn har vi ansvaret for kommunens fælles systemer og arbejdsgange inden for HR, personaleadministration og løn, og vi har et stort behov for at skabe bedre løsninger, så vi kan leve op til målsætningen om, at der samlet set skal anvendes mindre tid på administrative opgaver. Dermed kan vi hjælpe arbejdspladserne i Aarhus Kommune til at frigive tid til deres kerneopgaver og således i sidste ende gavne byens borgere.
Vores systemer dækker løsninger til rekruttering, onboarding, kurser og kompetenceudvikling, forsikring, arbejdsskader, uønskede arbejdsmiljømæssige hændelser, LIS-løsninger, tidsregistrering, vagtplanlægning og som det mest omfattende kommunens lønsystem med tilhørende løsninger til håndtering af ferie, fravær mv.
Aarhus Kommune skiftede lønsystem d. 1. januar 2025 og i den forbindelse blev en stor del af de mange brugeres administrative redskaber fornyet. Der er fortsat en meget stor opgave for Fælles Økonomi og Løn med at få det nye lønsystem landet på en måde, som er effektiv for brugerne.
Vi søger en projektleder, der kan hjælpe os med at nå vores mål om at skabe en mere effektiv administration i Aarhus Kommune.
Stillingen som projektleder er placeret i sektionen Personalesystemer og Udvikling.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Dine konkrete opgaver er ikke givet på forhånd, men vil blive fastlagt med udgangspunkt i dine interesser, erfaringer og kompetencer og afdelingens behov. Du vil kunne få opgaver inden for følgende:
Udover de systemrelaterede opgaver kan du få mere organisatoriske opgaver særligt i tilknytning til, at Fælles Økonomi og Løn er en kun godt 1 år gammel afdeling, hvor der fortsat er behov for at arbejde med den nye afdeling. Det kan f.eks. være organisationsudvikling om strategi, samarbejdsformer, opgave- og projektstyring og konkrete faglige og sociale arrangementer.
En stor del af dine opgaver vil være organiseret som små eller store projekter, ofte med dig som projektleder.
Din profil
Vi forventer, at du har kompetencer og erfaringerne inden for de nedenstående områder, men vi forventer ikke, at du fra dag 1 matcher alle områder 100%. Du kan også komme i spil, selv om du kun har begrænset erfaring, hvis du har det rigtige engagement i at dygtiggøre dig inden for området.
Derudover forventer vi, at du er ambitiøs med dit arbejde og de samarbejdsrelationer, du indgår i, og at du personligt har et højt fagligt niveau.
Derfor skal du vælge os:
Du bliver hos os en del af et team med 11 kolleger med højt fagligt niveau på tværs af flere fagområder. Vi kan tilbyde en stilling med mange udviklingsmuligheder og gode sparringsmuligheder og mange spændende samarbejdsrelationer på kryds og tværs af Aarhus Kommune.
Kulturen er uformel og ligeværdig, hvilket giver rig mulighed for indflydelse og medbestemmelse. Vi er en familievenlig arbejdsplads med fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde og en god uformel omgangstone.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og i forhold til dine kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Peter Feilberg Feilberg Schjødt på telefon +4523328992
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Husk at vedhæfte kopi af eksamensbevis, som viser karakterer fra uddannelsen.
Ansøgningsfrist: Søndag d. 9. november
Første samtalerunde afholdes fredag d. 14. november samt efter behov d. 13. november. Der vil sandsynligvis blive gennemført en anden samtalerunde torsdag d. 20. november.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.
Om os
Borgmesterens Afdeling ledes af borgmesteren og understøtter kommunens politiske ledelse gennem byrådsbetjening mv. Borgmesterens Afdeling koordinerer udviklingen af hele Aarhus Kommune og har ansvaret for at udvikle og optimere kommunens it-drift og indkøb, samt håndtering af løn og personale, mm. på tværs af alle kommunens afdelinger.
Fælles Økonomi og Løn leverer fælles løsninger, driftsopgaver og udviklingsprojekter, der understøtter hele kommunens økonomi- og personalefunktioner. Vores mål er at skabe stabil drift, sammenhængende processer og datadrevne beslutningsgrundlag – til gavn for hele organisationen. I Fælles Økonomi og Løn arbejder vi tæt sammen med både magistratsafdelingerne, Fælles IT og Digitalisering og eksterne leverandører. Vi er et fagligt stærkt miljø, hvor samarbejde, tillid og engagement er i centrum.
Læs mere om Borgmesterens Afdeling her: Organisation og opgaver
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!