Brænder du for at drive gode processer for at sikre gode projekter? Kan du håndtere de mange delopgaver i projekterne, imens du har fokus på den gode kommunikation?
Vi søger en projektleder, som kan lede både små og store anlægsprojekter sikkert i mål.
Der er godt gang i Haderslev Kommune, hvor vi har flere spændende projekter i gang og i udsigt. Vi har stor succes med ansøgninger til statens cykelpuljer og har de sidste 10 år, hvert år lavet en ny længere cykelsti i kommunen. For puljen i 2025, lykkedes det at opnå over 16 mio. kr. i støtte til 2 nye cykelstier, som skal etableres. Vi har også en række klimasikringsprojekter hvor vi i tæt samarbejde med borgere og ejere leverer solide anlægsprojekter for at kunne sikre vores kommune mod fremtidens klima. Det tæller for eksempel Jomfrustiprojektet, hvor vi sikrer Haderslev midtby mod oversvømmelse, Vores Kyst, et kommunalt fællesprojekt, hvor vi sammen med over 800 sommerhusejere sikrer dem mod havets kræfter og ikke mindst oversvømmelsessikring i den flade del af kommunen, hvor kommunen skal sikres så vandet oppefra kan komme væk. Samtidigt kigger vi ind en netop vedtaget mobilitets strategi, en omdannelse af stiplanen til en stihandleplan, en samlet klima- og klimatilpasningsplan og ikke mindst en ny vækst og velfærdsstrategi fra kommunalbestyrelsen. Alt sammen noget som kræver fysiske ændringer, og afføder flere nye anlægsprojekter.
Vi søger en ny kollega, der skal stå for projektledelsen fra start til slut af større og mindre anlægsprojekter indenfor klimatilpasning, vej- og havneområdet. Du skal med afsæt i din faglighed kunne omsætte politikernes og omverdens ønsker til konkrete anlæg. Her skal du kunne se dig selv i en rolle som projektleder, med en serviceminded tilgang, hvor opgaven løses med respekt for fællesskabet. Du skal sikre en god dialog og kommunikation med borgere og interessenter i projekternes plan- og udførelsesfase. Som projektleder forventes det også, at der er styr på økonomien og tidsstyringen af projekterne, og at du har flair for at drive gode processer med diverse interessenter.
Vi ser gerne ansøgere med erfaring indenfor området, men søg gerne, hvis du finder nogle af opgaverne spændende, selvom din erfaring er begrænset på nogle områder. Vi har plads til at hjælpe dig godt på vej med de ting, som du ikke har kendskab til på forhånd, for at nå i mål.
Du vil blive en del af Trafik, Anlæg og Ejendomme, som er en af 7 afdelinger i Teknik og Klima. Afdelingens opgaver spænder vidt fra anlæg af veje, byggemodninger, trafiksikkerhed, trafikplanlægning, vejmyndighedsopgaver m.v., til varetagelse af kommunens bygherrefunktion i forbindelse med byggeopgaver og vedligeholdelse af kommunens bygningsmasse, herunder også rengøring og energi. Vi er 21 medarbejdere i afdelingen.
I afdelingen er der et anlægsteam på 6 medarbejdere, der varetager projektledelsen på kommunens nye anlægsopgaver indenfor vej – og havneområdet, byggemodninger, bygninger samt større renoveringsopgaver og klimasikringsprojekter.
ArbejdsområderDine opgaver kan bl.a. omfatte:
Vi hjælper hinanden i afdelingen og løser opgaverne i fællesskab, hvor vi bedst kan gøre en forskel. Du vil derfor opleve, at din dagligdag varierer, og at der er rig mulighed for at sætte dit eget præg på din jobfunktion og udvikle dig i stillingen
Faglige kompetencerDet er en fordel hvis du:
Vi forventer, at du:
En spændende arbejdsplads, hvor vi ikke går af vejen for at prøve noget nyt. Vi har en åben og uformel omgangstone og efter arbejdstid er der mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter i form af floorball, løbeklub, badminton samt kulturelle- og sociale arrangementer.
I Teknik og Klima arbejder vi aktivt for at skabe muligheder for, at mennesker kan leve et godt liv og virksomheder kan skabe en god forretning under respekt for fællesskabet. Vi søger tværfaglige løsninger i en virkelighed, der konstant forandrer sig. Vi har så få regler som muligt med afsæt i værdibaseret ledelse og samarbejde. Vi arbejder med udviklingstiltag og afprøvninger på tværs af huset, og som medarbejder er du en del af ét fælles hold. Vores værdier er pejlemærker for en kultur, som vi tror på sikrer trivsel og resultater.
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i ny løn.
Tiltrædelsestidspunkt 1. oktober 2025 eller efter nærmere aftale.
Dit daglige arbejdssted vil være på Rådhuset, der ligger på Haderslev Havn med udsigt over Haderslev Fjord. Adressen er Christian X´s Vej 39, 6100 Haderslev.
Afhængigt af arbejdsopgaverne vil der være mulighed for at arbejde hjemmefra i begrænset omfang.
AnsøgningsfristSend din ansøgning med CV senest torsdag den 14. august 2025 via www.haderslev.dk/job, hvor du under stillingsopslaget anvender knappen ”Send ansøgning. Haderslev Kommune behandler kun ansøgninger, der er modtaget elektronisk via ”Send ansøgning” knappen.
AnsættelsessamtalerGennemføres torsdag den 21. august 2025 og eventuelt 2. samtale mandag den 25. august 2025.
Har vi vakt din nysgerrighed og har du yderligere spørgsmål, så kontakt endelig afdelingsleder Kasper Mikaelsen på telefon 2910 4607 eller mail kmik@haderslev.dk eller chef for Drift og Anlæg Thomas McCulloch på telefon 2491 8137 eller mail tmc@haderslev.dk.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.