Projektleder på vådområde- og lavbundsprojekter i Vejle Kommune

fuldtid
Projektleder på vådområde- og lavbundsprojekter i Vejle Kommune
  • Natur & Udeliv
  • Kirketorvet 22, 7100 Vejle
Vil du være med til at skabe et godt vandmiljø i Vejle Kommune og realisere omlægningsplanen for Grøn Trepart?

Har du lyst til at være en del af en ambitiøs og faglig stærk gruppe, der arbejder med vandmiljø-, og klimaprojekter i en udviklingsorienteret forvaltning? Og har du den relevante baggrund i forhold til at arbejde med udvikling, projektering og anlæg af vandmiljøprojekter i samarbejde med vores lodsejere? Så er du måske vores nye kollega. Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse d. 1. marts 2026.

Om jobbet

Du skal arbejde med vådområde- og lavbundsprojekter, som en del af realiseringen af omlægningsplanen for Grøn Trepart i Vejle Kommune. Lodsejerkontakt og -dialog er en central del af arbejdet med at gennemføre de frivillige indsatser for at sikre et bedre vandmiljø, og vi samarbejder med landbrugets organisationer og med udtagningskonsulenterne i vores projekter. En naturlig del af jobbet er også at indarbejde de gode natur- og vandløbstiltag i alle projekter.

Stillingen er fast, og du bliver en del af en faggruppe på syv personer, der arbejder i projektteamet; Klima & Våd natur. Vi har arbejdet med vådområde-, lavbunds- og vandløbsprojekter i mange år, så du får erfarne kolleger at sparre med. Vi er altid to om at drive projekterne frem, og det første stykke tid vil du være tilknyttet en mere erfaren projektleder. Det gør vi for at kunne støtte hinanden og trække på hinandens styrker og kompetencer. Herudover får du også et stærkt kollegialt netværk med tæt samarbejde på tværs af den øvrige forvaltning og landbrugets organisationer.

Vores ønsker til dine kvalifikationer:
  • Erfaring med vandløbs-, vådområde- og / eller lavbundsprojekter
  • Erfaring med projektledelse, herunder også gerne udarbejdelse af udbudsmateriale og andet projektmateriale
  • Mod på og lyst til samarbejde og dialog med lodsejere, landbrugsorganisationer og rådgivere, herunder også gerne afholdelse af borgermøder forud for projektstart
  • Erfaring med projektering indenfor vandløb og våd natur
  • Erfaring med licitation, tilsyn og styring af entreprenører og anlægsbudget på anlægsprojekter
  • Erfaring med administration af tilsagn og økonomistyring
  • Erfaring med GIS og MiljøGIS - gerne VASP og SCALGO
Vi er med på, at ingen kan alt, og du vil få god sparring fra erfarne kolleger på projekterne.

Vi tilbyder dig:
  • Vand og vandløbsmiljø som omdrejningspunktet for alle vores opgaver
  • Du bliver en del af et team, der realiserer projekter helt fra ide til færdigt anlæg
  • Vi laver alle delprojekter selv, men bruger konsulenter i det omfang, det giver mening
  • Vi har kontor lige ved siden af banegården i Vejle
  • Mulighed for oplæring med meget høj faglighed i en dybt forankret projektkultur
  • Vi har et stærkt fagligt netværk at trække på - også uden for kommunalt regi
  • Vi arbejder for mest mulig synergi og helhed i projekterne – fra kilde til fjord
  • Du har stor indflydelse på egen arbejdsdag
  • Vi tilbyder et fagområde med stor lokalpolitisk interesse og opbakning
Du kan se nogle af vores nyeste projekter her:

Grøn Trepart i Vejle Ådal: Minister tager første skovl-stik ved Ravning Broen - Vejle Kommune
Stort naturprojekt indviet efter 12 års arbejde: 'What's not to like?' | vafo.dk

Og du kan se vores arbejde med Grøn Trepart og potentialekortet for omlægning af arealer i Vejle Kommune her: Grøn Trepart - Vejle Kommune

Du bliver ansat i afdelingen Natur & Udeliv, hvor du får 22 engagerede kolleger. Du skal forvente stor aktivitet og travlhed, men vi prioriterer, at der er plads til vidensdeling, sparring i det daglige samt faglig og personlig udvikling. Udover arbejdet med vand- og klimaprojekter udvikler og drifter Natur & Udeliv løbende kommunens rekreative faciliteter.

Vores tilgang er udvikling af natur og friluftsliv gennem et bredt samarbejde med borgere, lodsejere, foreninger og kolleger i andre forvaltninger. Vi arbejder i selvstyrende teams, der giver frie rammer til at planlægge arbejdsdagen og med mulighed for hjemmearbejde. Fælles for vores afdeling er et kæmpestort engagement og ønsket om at skabe god natur som grundlag for høj biodiversitet og tilfredse borgere i Vejle Kommune.

Og så har vi det sjovt sammen i afdelingen med årlige studieture, torsdagskage, fælles julefrokost mm. Vi fejrer vores succeser og interesserer os for hinandens trivsel.

Vi forestiller os, at du har følgende baggrund:
  • Relevant faglig uddannelse såsom biolog, agronom, skov- og landskabsingeniør, ingeniør, eller lignende
Vi vægter, at du har følgende personlige egenskaber:
  • Deltager aktivt og på lige fod med dine kolleger i det faglige miljø
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Tager afsæt i lodsejere og borgernes behov og kan møde vores samarbejdspartnere, der hvor de er på vej hen
  • Kan planlægge og prioritere dine opgaver i samarbejde med dit team og din afdelingsleder
  • Er god til at skabe relationer, er positiv og imødekommende i din tilgang til dine kolleger og samarbejdspartnere - både interne og eksterne
  • Tager det faglige ansvar for de opgaver, du skal løse
  • Kan lide udfordringer og evner at gennemføre dine projekter
  • Forstår at arbejde i en politisk ledet organisation
Ansættelsesvilkår
Stillingen er fast med 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn, herunder betalt frokostpause og flextid.

Tiltrædelse pr. 1. februar 2026 eller snarest derefter.

Flere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Klaus Enevoldsen på tlf. 2043 5130, fagkoordinator Klaus Balleby på tlf. 232703840 eller faglig leder for Grøn Trepart Hanne Fogh Vinther på tlf. 2926 3240. Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 7. januar 2026 kl. 23.59. Første samtale forventes afholdt den 15. januar 2026 og anden samtale den 22. januar 2026.

Profilanalyse
Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med 2. samtale, ligesom der indhentes referencer inden eventuel ansættelse.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

Log ind