Projektleder og strategisk asset manager søges til implementering af nyt ledelsessystem

fuldtid
Projektleder og strategisk asset manager søges til implementering af nyt ledelsessystem
  • Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2
  • Godsbanevej 2, 4100 Ringsted
Har du nogensinde siddet i toget og tænkt: ”Hvad skal der til, for at få mig og resten af toget frem til destination?” Har du mod på at finde ud af det? Og dertil, hvordan vi hver eneste dag driver den danske jernbane og så vi får mest jernbane for pengene?

For at lykkedes med jernbanen skal vi træffe langsigtede og strategisk sammenhængende beslutninger i alle processer og derfor implementerer vi Asset Management jf. ISO 55000.

I den forbindelse søger vi to nye medarbejdere, en projektleder og en strategisk asset manager, der kan implementere ledelsessystemet, arbejde med økonomisk optimering, målstyring og databaserede beslutninger. Her kommer du helt ind i maskinrummet på vores ledelsessystem, ISO55000 - Asset Management, og bliver en vigtig del af vejen til fremtidens grønne og attraktive jernbane.



Dit nye ansvarsområde

Marie Breum, sektionschef i Banedanmark, fortæller:

"Som en del af sektionen Strategiske Partnerskaber og Asset Management er du med til at implementere ledelsessystemet ISO55000 i Banedanmark. Vores kommende certificering er et strategisk forankret mål og du har hele organisationen som samarbejdspartner og ekspertudvalg.”

Marie uddyber:

"Du arbejder med organisatoriske projekter, både små og store forandringer. Du binder den tekniske organisations praktiske viden og datagrundlag sammen med et stigende fokus på livscyklusøkonomi, risikostyring og strategiske målsætninger.

Du kommer til at sætte egen tidsplan, følge den, engagere dine projektinteressenter, og det er vigtigt at du har indsigt i og interesse for spændet mellem teknik og økonomi og de mennesker, der driver det. Derfor er det også helt centralt, at du kommunikerer godt mundtligt og skriftligt til såvel ledelsesniveauer som specialister.



Dine primære opgaver

Som strategisk asset manager bliver dine opgaver at:

  • Udvikle processer, procedure og værktøjer i organisationen i relation til Asset Management.
  • Forankre målstyring indenfor Asset Management på alle niveauer (fra strategi til drift)
  • Optimere den strategiske livscyklusplanlægning for alle asset-klasser.
  • Sammen med asset managers og tekniske specialister at kortlægge data om assets og hvordan vi kan underbygge databaserede beslutninger, herunder livscyklusomkostninger, stamdata og tilstandsdata.
Rollen som projektleder indebærer at;

  • Udvikle hvordan vi kommunikerer ledelsessystemet til brugerne, blandt andet med intranetsider, præsentationer, ambassadører mv.
  • Ledelsessupport og sparringspartner – du skal hjælpe til, at vi har modtagerperspektivet med i alle opgaver.
  • Samle de løse ender der bringer os sikkert i mål med certificering.
  • Opbygge metodik for og følge op på aktionslister og årshjul i sektionen.


En typisk arbejdsdag

Hussain Ramahi, som er strategisk asset manager fortæller:

"En typisk dag i den her rolle kunne starte med et morgenmøde i teamet, hvor vi taler om, hvad en ny tavle til målopfølgning på Asset Management skal indeholde. Her er du en nøgleperson, med dit indblik i relevante mål, hvordan de kan dataunderstøttes, og hvordan målstyring kan forankres i blandt andet den tekniske organisation.

Senere på dagen ligger et møde med afdelingen med ansvar for tværgående økonomisk planlægning og specialister fra et teknisk fagområde, hvor I sammen kortlægger beslutningsprocessen for fornyelsesbeslutninger. Det er et møde, som du selv har indkaldt til og deltager i sammen med kollegaer fra sektionen."

Hussain uddyber:

"Generelt har vi et tæt samarbejde i teamet, fordi vi har meget tætte snitflader i det vi laver til daglig og bruger hinanden til sparring. Vi er delt mellem København, Ringsted og Fredericia og arbejder derfor både virtuelt og fysisk sammen."



Om sektionen

Du bliver en del af sektionen Strategiske Partnerskaber og Asset Management, der i tværgående projektsamarbejder har ansvar for at opbygge Asset Management-systemet i Banedanmark. Vi driver et implementeringsprogram, forankret i Banedanmarks direktion og med aktiviteter på tværs af hele organisationen. Sektionen er også ansvarlig for en Asset Management-baseret driftsmodel for samarbejde med DSB og S&B.

Vi er 8 medarbejdere i sektionen (4 i Ringsted, 2 i Fredericia og 2 i København) med vidt forskellige baggrunde, men samarbejder tæt omkring vores fælles mål om at implementere Asset management. Desuden har vi flere tilknyttede projektledere fra andre dele af organisationen.



Du kan forvente:

  • At få medansvar for at implementere et strategisk forandringsprojekt i en stor organisation som Banedanmark.
  • At arbejde intensivt med et ISO-certificeret ledelsessystem.
  • At arbejde tæt sammen med andre asset managere og tekniske jernbanespecialister om at udarbejde livscyklusplanlægning og teknisk-økonomiske beslutningsgrundlag.
  • At håndtere egne aktiviteter i krydsfelt mellem teknik og organisation med ansvar for egne tidsplaner og projektforløb.


Hvem er du?

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende – men vi forventer, at du har relevant erfaring og nogle positive referencer fra tidligere ansættelser. Du har f.eks. erfaring med ledelsessystemer, livscyklusplanlægning og økonomisk analyse. Derudover kan du:

  • Gennemføre opgaver selvstændigt inkl. planlægning, interessentinvolvering, ledelsesforankring og implementering.
  • Er akademisk og analytisk i din tankegang og kan se udviklingsmuligheder
  • Har gode skriftlige kommunikationsevner og er god til at udarbejde både notater og præsentationer.
  • Har evne til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og format til at repræsentere området alene eller sammen med ledelsen.
Hvad er dine styrker? I din ansøgning vil vi gerne læse, hvad du er særligt god til – vi forventer ikke at du rammer alle poster på ønskelisten lige stærkt.



Gode kollegaer og massevis af udviklingsmuligheder

Som medarbejder hos os, får du en arbejdsplads med sundhedstilbud, betalt frokostpause og med fokus på fleksibilitet mellem arbejde og privatliv. Vi sørger for et onboardingprogram til dig, så du kommer godt fra start hos os.

Du har stor selvbestemmelse på din arbejdsdag, under hensyn til samarbejdet med dine kollegaer, og der er god mulighed for hjemmearbejde.



Løn


Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.



Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Sektionschef Marie Breum på telefon +4561262460. Send gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Vi glæder os til at høre fra dig.



Log ind