VKCONSULTING søger en Projektleder inden for kloak og beton til Entreprenør Ekspressen i Langeskov
Har du flair for koordinering og projektstyring? Og erfaring inden for kloak og beton? Så det er måske dig vi står og mangler til Entreprenør Ekspressen i Langeskov!
Entreprenør Ekspressen har mange opgaver i bogen og leder derfor efter en ekstra kollega til teamet, der er på udkig efter nye udfordringer med ansvar for projekt- og kvalitetsstyring, inden for kloak- og betonbranchen.
Jobbet
Som Projektleder får du ansvar for projektledelsen fra A til Z, hvor opgaverne er ligeligt fordel mellem jord/kloak og beton. Du vil være en nøgleperson i at sikre, at projekterne leveres til tiden, inden for budgettet og i overensstemmelse med kundens krav. Du vil få stor selvstændighed i dit arbejde og i planlægningen af din egen hverdag, hvor du indgår i et erfarent og dynamisk team.
Din primære arbejdsopgaver vil være:
Din profil
Du trives i en rolle, hvor overblik og effektiv planlægning er afgørende, og dine skarpe evner indenfor projektledelse og samspil mellem diverse interessenter, er succeskriterierne. Dine projekter skal drives med øje for detaljer, optimal ressourceallokering og deadlines. Du har gode kommunikationsevner, og kan lide at lede, motivere og vise vejen. Du har faglig interesse, engagement og gerne lidt humor, og det falder dig naturligt at være løsningsorienteret og have stor berøringsflade.
Din baggrund
Du er måske uddannet bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller har en håndværksmæssig baggrund i kloak- og betonfaget med minimum nogle års erfaring inden for projekt- eller byggeledelse. Du er stærk i planlægning, organisering og projektledelse og har erfaring fra branchen. Du trives både med komplekse problemstillinger og håndgribelige indsatser samt jonglerer ubesværet mellem forskellige sager og deadlines. Som leder er du inddragende med et bredt udsyn og begge ben på jorden. Du arbejder ubesværet med IT.
Entreprenør Ekspressen tilbyder
En fuldtidsstilling i en spændende og velrenommeret virksomhed, der kendetegnes ved god kundeservice, høj produktkvalitet og faglig stolthed. Du tilbydes gode udviklings- og kompetencemuligheder, stor frihed under ansvar og en enestående mulighed for medindflydelse på din hverdag. Du bliver en del af et socialt stærk og kompetent team med en uformel og humoristisk daglig tone. Stillingen er fuld tid med løn efter kvalifikationer og pension.
Om Entreprenør Ekspressen
Entreprenør Ekspressen har eksisteret siden 2003 og varetager opgaver inden for jord, kloak og betonarbejder primært for erhverv. Virksomheden beskæftiger ca. 80 mand hovedsageligt på Fyn.
Entreprenør Ekspressen er en løsnings- og samarbejdsorienteret partner, der gerne deltager i den tidlige fase af et byggeprojekt. Det bidrager ofte til at sikre både høj kvalitet og en god økonomi i projektet. Gennem de senere år har virksomheden opbygget stor erfaring inden for DS1140 og den grønne omstilling. I dag råder virksomheden over både kloak- og VVS-autorisation. Læs mere om virksomheden her.
Ansøgning
Matcher ovenstående dine kvalifikationer, og brænder du for at blive en del af teamet, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via linket ‘Ansøg her’. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Rikke Vojer Kern på tlf. 70201512 alle hverdage.
Bemærk alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.