Projektleder – Vil du også opleve stoltheden ved at have tilfredse kunder?
Ønsker du at gøre en forskel for private boligejere?
Så kan dit drømmejob være lige her.
Vi har succes og udvider nu vores projektlederteam. Vi søger derfor en humørfyldt og selvhjulpen kollega med masser af gåpåmod. Vi har en helt flad organisation, hvor ordentlighed og kvalitet præger alt, hvad vi gør.
Evalsen leverer godt håndværk.
Vi samarbejder med mindre, lokale håndværksmestre, laver klare aftaler og står for professionel styring for private boligejere. Projekterne spænder bredt – fra mindre håndværksopgaver til større renoveringer. Vi arbejder for, at boligejere nemt kan realisere deres drømme om hjemmet.
Vores kunder er tilfredse, og vi får typisk 5 stjerner på Trustpilot.
Oplev vores kultur – Hør her, hvad dine nye kolleger sætter pris på:
”Vores tilgang til at styre private byggeprojekter skaber kvalitetsbyggeri på en måde, hvor vores kunder føler sig trygge – og dermed bliver tilfredse kunder. I går fortalte en 65-årig kvindelig kunde, at jeg var meget tillidsvækkende. Hun følte sig tryg og sagde, at jeg lige skulle vente 10 minutter, fordi jeg også skulle hilse på hendes mand. At bidrage til, at vi har tilfredse kunder, betyder meget for mig. Jeg har stor fleksibilitet i hverdagen og styrer min tidsplanlægning selv. Det er i øvrigt fedt, at vi cykler rundt til vores projekter 😉”
– Projektleder Mads Kjærsvold
”Vi har styr på det – kundeaftaler, projektbeskrivelser – egentlig på alt. Som tømrer har jeg alt for tit oplevet, at der ikke var styr på de ting. Det har vi, og det giver glade kunder og tilfredse håndværkere under byggeriet. Mads og Mikkel er rigtig flinke – de er rare at samarbejde med. Vi glæder os til at få dig med i teamet, hvis du altså også er flink 😉”
– Projektleder Jesper Salling
Velkommen i teamet – sådan bliver din hverdag hos os:
Vi tilbyder en stilling i en ung virksomhed med snart fem ansatte. Du får mulighed for at bidrage til vores løsninger – gode ideer bliver implementeret i praksis. Du får ansvar, der passer til dine kvalifikationer, og som øges i takt med, at du kommer ind i virksomheden. Der vil altid være sparring på de projekter, du har ansvaret for.
Vores glade kunder anbefaler os til andre, og vi har heldigvis masser af kundehenvendelser.
Du kan glæde dig til en arbejdsdag, hvor du skal:
Du kan blive vores nye projektleder, hvis du:
”God til at lytte, ydmyg og nem at være sammen med”
Disse tre egenskaber fremhæver Mikkel, din nye leder, som ønskeegenskaber til den nye projektleder. Er det dig? Så vil Mikkel glæde sig til at give dig ansvar og hjælpe dig med at opleve succes i hverdagen.
Vi tænker også på dit privatliv:
Det får du hos os:
Arbejdssted: Evalsen, Amager Strandvej 230, 2300 København S
Velkommen til Evalsen ApS
Evalsen tilbyder boligejere håndværk af høj kvalitet. Arbejdet leveres i samarbejde med udvalgte, lokale håndværksmestre. Vi tager dialogen med vores kunder, står for at formulere opgaven og sikrer en god proces. Evalsen hjælper med alle typer renoverings- og vedligeholdelsesopgaver og arbejder for kunder i København og omegn.
Du kan læse mere om Evalsen ApS her: www.evalsen.dk
Rekrutteringen sker i samarbejde med rekrutteringsfirmaet KRUNIKA v/René Krogsgaard Rønne.
Enhver henvendelse behandles fortroligt.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt. Der er ingen ansøgningsfrist – vi vurderer kandidater løbende. Stillingen er slået op, indtil vi har fundet vores nye medarbejder
.
Ansættelsesprocessen kan ses her: Rekrutteringsproces Headhunting+ (krunika.dk)
Har du spørgsmål om stillingen og Evalsen ApS, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent René K. Rønne på mobil 2679 5653. Skriv evt. en sms med ønsket opkaldstidspunkt – så ringer René til dig.
Ansøg nemt: Hvis du synes, at ovenstående lyder spændende, så send blot dit CV via ansøgningsknappen "Ansøg her". Alle kvalificerede opfordres til at søge – uanset baggrund.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om KRUNIKA
KRUNIKA rekrutterer udelukkende i bygge- og byggematerialebranchen. Jeg er rekrutteringspartner for byggematerialeproducenter/leverandører i hele Danmark samt deres ejere i Nordeuropa – og for flere af de frie tømmerhandlere i Danmark. Jeg har 33 års erfaring i byggematerialebranchen og 23 års direktørerfaring. Jeg kender kulturen, sproget og kravene i branchen. Du kan læse mere om KRUNIKA på www.krunika.dk