Vil du være med til at bygge bro mellem forskning, sikkerhed og erhvervsliv?
DTU Compute søger en projektkoordinator til et nyt nationalt partnerskab mellem forskning, erhverv og offentlige myndigheder. Her får du en unik mulighed for at stå i centrum af et banebrydende samarbejde mellem DTU, offentlige myndigheder og dansk erhvervsliv – med fokus på at omsætte forskning og sikkerhed til innovation, vækst og nye industrielle kapaciteter.
Som projektkoordinator bliver du en ledende drivkraft i koordinering, strategisk udvikling, netværk og fremdrift – og du får en central rolle i et projekt med stor samfundsmæssig betydning.
Om jobbet
Vi søger en engageret og struktureret projektkoordinator til at understøtte realiseringen af et projekt om udvikling og afprøvning af nye partnerskabsmodeller for myndighedsnær innovation inden for det sikkerheds- og forsvarsindustrielle område. Projektet gennemføres i tæt samarbejde mellem DTU, offentlige myndigheder og danske virksomheder. Projektet er forankret hos DTU Compute og med DTU Space som medejer af projektet.
Formålet er at udvikle og afprøve en ny triple helix-model, hvor forskning, myndigheder og erhvervsliv sammen skaber innovative løsninger, der styrker Danmarks sikkerhed, industrielle kapacitet og konkurrenceevne – med sikkerhedsområdet som pilot.
Som projektkoordinator bliver du det operationelle omdrejningspunkt i projektet. Du vil arbejde tæt sammen med projektledelsen om at udvikle, planlægge, følge op og koordinere aktiviteter på tværs af institutter, samarbejdspartnere og flere parallelle innovationsforløb. Du vil:
Du bliver ansat på DTU Compute og refererer til instituttets Head of Innovation, Mark August Riis, som også er overordnet strategisk projektleder. Projektet ledes i tæt samarbejde med co-project manager, Sune Nordentoft Lauritsen, Centerleder, DTU Space Ventures.
Vores forventninger til dig
Vi søger en profil med stærke organisatoriske og kommunikative evner, der kan trives i et komplekst samarbejde på tværs af sektorer. Vi forestiller os, at du har:
Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder et unikt job, hvor du får mulighed for at stå centralt i et banebrydende innovationssamarbejde med stor samfundsmæssig betydning. Du vil få:
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Du ansættes som fuldmægtig eller specialkonsulent.
Stillingen er en 2-årig projektansættelse på 37 timer og ønskes besat pr. 1. februar 2026 eller efter gensidig aftale.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 7. december 2025
.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Innovation, Mark August Riis på mberi@dtu.dk
eller 6139 6354. Se nærmere på: www.compute.dtu.dk.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU Compute
DTU Compute – Institut for Matematik og Computer Science – er et internationalt anerkendt akademisk miljø med over 400 ansatte og 10 forskningssektioner. Vi dækker bredt de digitale teknologier inden for matematik, data science, computer science og computer engineering, herunder kunstig intelligens (AI), machine learning, internet of things (IoT), chipdesign, cybersikkerhed, human-computer interaction, sociale netværk, fairness og dataetik. Vores forskning er forankret i grundforskning og centrerer sig om matematiske modeller af den fysiske og virtuelle verden, som grundlag for analyse, design og implementering af komplekse systemer. Vi fokuserer på, at forskningsresultaterne bidrager til at skabe et bedre samfund ved at understøtte områder som sundhed, grøn omstilling, energiforsyning og life science. Vi samarbejder med universiteter, offentlige og private organisationer og virksomheder i Danmark og udlandet, og gennem DTU’s startup-økosystem opmuntrer vi til innovation og iværksætteri. Vi har en stærk etisk, menneskelig og bæredygtig tilgang, der sikrer integritet i vores arbejde. Derfor stræber vi efter og tager medansvar for at drive demokratiseringen af digitale teknologier, så alle får mulighed for at tage aktiv del i udviklingen, og vi sikrer et fortsat åbent, demokratisk og inkluderende samfund til gavn for alle. På DTU Compute værdsætter vi mangfoldighed, inklusion og en fleksibel balance mellem arbejde og privatliv. Læs mere om os på
www.compute.dtu.dk
.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.