Forestil dig en arbejdsdag, hvor du har overblikket over vores mange projekter – og sørger for, at de rigtige budskaber rammer de rigtige virksomheder på det rigtige tidspunkt. Hvor du er den, der skaber sammenhæng mellem projekter og kommunikation. Hvor du er den, der gør hverdagen lettere, kommunikationen skarpere og samarbejdet stærkere.
Vi leder efter en projektkoordinator med forståelse for kommunikation, struktur og samarbejde. En, der elsker overblik, projektflow og tværgående koordination – og som ved, hvordan man taler til virksomheder og forstår deres behov.
Hvordan bliver din hverdag?
Tænk på dig selv som kommunikationsteamets koordinerende kraft og hele husets go-to-person.
Din mission? At gøre det komplekse enkelt. At holde snor i kommunikationsopgaver på tværs af projekter. Du er ikke selv nødvendigvis eksekverende på det, men du er med at spotte det, der er vigtigt – og sikre, at det bliver grebet, prioriteret og ført i mål.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
Hvem er du?
Du har en naturlig evne til at skabe struktur og holde overblik – også når mange projekter og aktører er i spil. Du trives med at være den, der binder trådene sammen og hjælper andre med at lykkes. Du har blik for, hvordan god kommunikation skaber værdi for virksomheder, og du evner at navigere i et komplekst opgavelandskab med både ro og fremdrift.
Har du erfaring med projekter i erhvervsrammesystemet – fx via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse – er det et stort plus. Du ved måske, hvordan man arbejder med projektleverancer, milepæle og afrapportering i det offentlige erhvervsfremmesystem – eller har mod på at lære det.
Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring med kommunikation og projektkoordinering – måske fra en lignende rolle.
• Har forståelse for målrettet kommunikation til virksomheder og forretningsmæssig kontekst.
• Er struktureret, nysgerrig og god til at bygge relationer.
• Har styr på detaljerne – men mister aldrig helheden af syne.
• Trives med ansvar og tager ejerskab for processer og opgaver.
• Har en naturlig ro, et smittende overblik – og lyst til at få tingene til at spille.
Hvem er vi, og hvorfor skal du vælge os?
Vi er Erhvervshus Midtjylland – et hus fyldt med dygtige og passionerede mennesker, der hver dag arbejder for at gøre en forskel for små og mellemstore virksomheder gennem uvildige og gratis vejledninger. Du bliver en del af et team, der ikke bare arbejder – vi skaber, udvikler og brænder for det, vi gør.
Vi tilbyder dig:
Er du klar?
Vi leder efter dig, der elsker at få tingene til at gå op i en højere enhed – og som trives i rollen som stærk organisator og koordinator. Er det dig? Så send din ansøgning og CV senest 3. august 2025.
Har du brug for at få besvaret afklarende spørgsmål for at kunne søge stillingen, så er du velkommen til at skrive til HR & Kommunikationschef, Line Hansen på mail: Lih@erhvervshusmidtjylland.dk
Samtalerne foregår på vores hovedkontor i Aarhus.
Kandidater, der går videre til 2. samtale, vil få en case – for vi vil gerne høre, hvordan du tænker - ikke kun læse, hvad der står på dit CV.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!