Projektkoordinator med interesse for arbejdsmiljø og sikkerhedskultur

fuldtid
Projektkoordinator med interesse for arbejdsmiljø og sikkerhedskultur
  • Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43
  • Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
Banedanmark vil være en arbejdsplads, hvor det er trygt og sikkert at gå på

arbejde. Kunne du tænke dig at blive en del af et fagligt godt team med 9 kollegaer, der med deres forskellige fagligheder alle arbejder med arbejdsmiljø på tværs af hele Banedanmark?

Vi arbejder bredt med fysisk og psykisk arbejdsmiljø, opfølgning på arbejdsulykker og nærved-arbejdsulykker, arbejdspladsvurdering (APV), vejledning af arbejdsmiljøorganisationen, bygherrens arbejdsmiljøkoordinering og sundhedstiltag mm. Hertil kommer løsning af konkrete arbejdsmiljøopgaver, bl.a. omkring fysisk arbejdsmiljø, ergonomi og psykisk arbejdsmiljø. Vi arbejder også med udviklingsopgaver, f.eks. konkrete forbedringsindsatser, udvikling af værktøjer, uddannelse mm., der igangsættes løbende. Fokus er både på egne ansatte i Banedanmark og de mange entreprenører/leverandører, som arbejder for Banedanmark.

Du bliver en del af den centrale arbejdsmiljøsektion, der er del af området HR Udvikling & Uddannelse. Din nye arbejdsplads vil være i København ved Dybbølsbro.

Du skal støtte dine kollegaer med at arbejde sikkert og skabe et godt arbejdsmiljø

Du vil deltage bredt i teamets opgaver, men med et særligt fokus på arbejdspladsvurdering, rådgivning af arbejdsmiljøorganisationen og sundhedstiltag. Du vil også bidrage med at udvikle en sikkerhedskultur, hvor vi taler om og tager ansvar for sikkerhed, reagerer på usikre situationer og lærer af hændelser.

Du vil bl.a. skulle arbejde i vores interne systemer, primært SafetyNet, som dagligt anvendes til mange af vores opgaver indenfor arbejdsmiljø. Vi vil sørge for, at du oplæres i dette og har mulighed for sparring og support, når der er brug for det.

Vi håber du har følgende kvalifikationer:

  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Erfaring med tværfaglig projektkoordinering og processer
  • Erfaring med planlægning af uddannelse, workshops mm.
  • Kendskab til arbejdspladsvurdering og arbejdsmiljø.
Det er ikke et krav at du har lang erfaring, men det er vigtigt at du har interesse i arbejdsmiljø og er motiveret for at udvikle dig fagligt indenfor dette område. Du kan have arbejdet indenfor HR-området eller i et sekretariat i en større organisation og ønsker at specialisere dig mere indenfor arbejdsmiljø.

Som person er du god til at samarbejde og kommunikere med kolleger på alle niveauer i en stor organisation samt med eksterne samarbejdspartnere.

En arbejdsplads med mulighed for personlig udvikling

Du får mulighed for faglig sparring, vidensdeling og et godt team-orienteret fællesskab. Lige nu er vi bl.a. optaget af at forbedre vores læring af arbejdsulykker og nærved-arbejdsulykker, udvikle kampagner og indsatser om arbejdsulykker og en bedre sikkerhedskultur. Vi sætter pris på alles input og supplerer hinandens færdigheder i hverdagen. Tonen er uformel, og du vil opleve en oprigtig interesse i at sørge for, at du kommer godt ind i fællesskabet og opgaverne.

Samarbejdsevne er et nøgleord hos os, hvor du kan udleve dine faglige mål, uden at give afkald på Work Life-balance. Banedanmark kan bl.a. tilbyde betalt frokostpause, fitnessrum, sundhedsordning og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.

Du får arbejdssted på vores moderne hovedkontor centralt i København – tæt på offentlig transport ved Dybbølsbro Station og Fisketorvet. Der er også parkeringskælder til bil og cykel.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt Uffe Halldorsson på mobil +45 20 12 69 49.

Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Log ind