Projektassistent til Priess District Heating – Herning

fuldtid
Projektassistent til Priess District Heating – Herning
  • Priess A/S
  • Mørupvej 29C, 7400 Herning

Vil du være den, der får projekterne til at glide? Hos Priess District Heating søger vi en Projektassistent, der kan kombinere struktur med praktisk sans. Det er en nyoprettet stilling, hvor du bliver en vigtig støtte for projektlederne og projektspecialisterne – og får mulighed for at udvikle dig mod projektleder eller teknisk specialist.

Hvorfor er jobbet spændende?

Du kommer helt tæt på projekterne og får en varieret hverdag med både administrative og hands-on opgaver. Du bliver en del af et team, der arbejder med kvalitet, ansvar og grøn omstilling – og du får lov til at lære og vokse med opgaverne.

Din hverdag

  • Koordinering af møder og tidsplaner
  • Opdatering og arkivering af dokumentation, inkl. CE-materiale
  • Praktisk hjælp ved test og idriftsættelse
  • Praktisk hjælp ved installation og fejlfinding
  • Opfølgning på indkøb og logistik

Udviklingsmuligheder

Når du bliver fortrolig med opgaverne, vil du gradvist få mere ansvar og flere opgaver lagt på dine skuldre. Du starter med at understøtte projektteamet med koordinering og dokumentation, men efterhånden som du bygger erfaring, vil du få en større rolle i planlægning, praktisk support og opfølgning. På sigt er der mulighed for at tage et skridt videre og udvikle dig mod en projektlederrolle – hvis det er din ambition. Vi sørger for oplæring gennem sidemandsoplæring og interne kurser, så du hele tiden har mulighed for at vokse i jobbet.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har teknisk forståelse suppleret med en relevant uddannelse. Du har grundlæggende teknisk kendskab og lyst til at lærer, hvis du også har kendskab til indkøb og P&ID er det et plus. Du er struktureret, samarbejdsorienteret, kan holde styr på flere projekter samtidig og har modet til at udfordre konstruktivt. Du har erfaring med MS Office, og kendskab til ERP er en fordel.

Det praktiske

  • Reference: Teamlead, Project Execution – Lars Dalgaard – lds@priess.dk
  • Arbejdstid: Fuldtid
  • Placering: Priess District Heating, Mørupvej 29c, 7400 Herning
  • Start: Hurtigst muligt eller efter aftale

Vil du være med til at skabe løsninger, der holder i mange år? Så send din ansøgning til os – vi glæder os til at høre fra dig!

Hos Priess District Heating udvikler og leverer vi plug-and-play fjernvarmeløsninger – alt fra pumpe- og shuntstationer til måler- og vekslerstationer. Vi holder til i Herning og bygger på stærke traditioner siden 1921. Med vores præfabrikerede stationer sparer vi både tid og penge for vores kunder – fra nybyg og gaskonvertering til lavtemperaturnetværk. Kort sagt: Høj kvalitet, grøn omstilling og fleksibilitet.

Log ind